Legendarisk Le Mans-racer sat til salg
Den legendariske, Gulf-bemalede Ford GT40 begejstrede på alverdens racerbaner i 1968, og i 1970 agerede den kamerabil i filmen "Le Mans", der havde premiere i 1971 med Steve McQueen i hovedrollen. Bilen skal 17.-18. august sælges på auktion i Monterey, Californien, og ventes at indbringe mindst 100 mio. kr.
Steve McQueen spillede hovedrollen i filmen "Le Mans". En rigtig racerfilm med mere motorlyd end tale - de første 35 minutter af filmen bliver der ikke sagt ét ord.
GT40-cockpittet er for folk med oktan i blodet.
GT står for Grand Touring, 40 angiver bilens højde (40 tommer, svarende til ca. 102 cm). I 1995 blev den nutidens GT40 præsenteret på Detroit Auto Show, i 2004 blev den sat i produktion som Ford GT, da Ford ikke har rettighederne til GT40-navnet. I alt 4.036 styk Ford GT blev produceret frem til september 2006.
Ford GT40 blev produceret fra 1964 til 1969, og bilen vandt Le Mans fire år i træk - fra 1966 til 1969. Motoren var en V8-cylindret med et slagvolumen på mindst 4,2 liter. Hovedmodstanderne var Ferraris V12'ere.

Legendarisk Le Mans-racer sat til salg

En rekordpris er i vente, når en Ford GT40 fra den 41 år gamle film "Le Mans" med Steve McQueen i hovedrollen sælges på auktion i Californien.


Ved RM Auctions årlige Monterey-auktion i august kommer en legendarisk Ford GT40 under hammeren. Bilen med chassisnummer P/1074 menes at være den første letvægts-GT40'er, og den deltog i 1968 i flere løb verden over med Jacky Ickx bag rattet, inden den blev solgt og i 1970 brugt som kamerabil ved indspilningen af filmen "Le Mans".

I filmen spiller Steve McQueen køreren Michael Delaney, som i sin Porsche 917 først og fremmest duellerer benhårdt med et par Ferrari 512'ere. Dialog er der ikke meget af i den 106 minutter lange film, derimod en masse vellyd fra racerbilerne. Ét citat står dog tilbage: "When you are racing, it... it's life. Anything that happens before or after is... is just waiting."

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Corvette
Søg brugt Ferrari
Søg brugt Porsche

Efter indspilningen af filmen blev Ford GT40'eren solgt, har siden haft flere ejere og er blevet brugt til forskellige racing-events. Den nuværende ejer har haft bilen siden 2000 og sørgede i 2003 for en gennemgribende restaurering.

RM Auctions forventer, at Le Mans-GT40'eren bliver solgt til en højere pris end den GT40 fra 1967, der også skal under hammeren i august til en forventet mindstepris på 16 mio. dollar (94 mio. kr.).

Læs også: Oplev vild race gennem Aarhus

"Autentiske racer-GT40'ere som denne er yderst sjældent til salg. Dette eksemplar er velkendt blandt samlere og malet i tidens berømte Gulf-farver. Desuden har den en gedigen racer-historie og kan kobles til Steven McQueen og dens rolle i filmen "Le Mans"," siger Shelby Myers, RM's auktionschef i Monterey, Californien.

RM Auctions historie går mere end 30 år tilbage, stifter og ejer er Rob Myers, der siden 1976 har restaureret klassikere. RM Auctions er i dag et af verdens største auktionshuse for klassiske biler og afholder adskillige auktioner verden over. Først og fremmest i Nordamerika og i Monaco men såmænd også på Lolland, hvor man 12. august skal styre salget af op mod 175 klassikere fra Aalholm Slots samling.

Se mere på rmauctions.com

Tilmeld dig BILEN.dk’s ugentlige Nyhedsbrev



Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Opret en gratis annonce.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her