Audi afslører ny R8

Audi afslører ny R8

Audi afslører en ny udgave af R8 der bliver hurtigere og vildere end nogensinde før.


Audi R8 er det ypperste fra Ingolstadt. Topmålet af hvad Audis ingeniører kan præstere, når målet er at lave en sportsvogn til gadebrug.

Men det er snart syv år siden den første R8 ramte asfalten, og selvom Audi har formået at holde modellen frisk med både den åbne Spyder, de V10-motoriserede udgaver og til sidst GT-udgaverne, så skulle der snart ske noget.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Audi Q5
Søg brugt Audi Q7
Søg brugt Audi A6

Med Porsches nye 911 på gaden er der også rusket op i stalden med sydtyske fuldblodssportsvogne, og så må Audi jo følge med.

Det gør de med en faceliftet udgave af R8 (den røde bil på billederne), der lanceres i Europa i starten af 2013. Visuelt har den fået den sædvanlige faceliftbehandling. Det vil sige ændrede front- og bag-kofangere, nye lygter og nye fælge. Den ligner i grove træk sig selv, og det har også altid været en af R8's forcer. Dens unikke ydre.

Læs også: Elektrisk Audi møder fremtiden

Men det er på den tekniske side, at R8 virkeligt rykker sig. Den får endeligt Volkswagensgruppens fabelagtige DSG-dobbeltkoblingsgearkasse. I R8 bliver det et 7-trins DSG-gear. Den 6-trins manuelle gearkasse bliver på programmet, til puristerne der vil forestå den mekaniske del af skiftet selv.

R8 i basisversionen med den 4,2 liters V8-motor vil ramme 100 km/t på 4,3 sekunder med den nye DSG gearkasse. Det er 0,3 sekunder hurtigere end den nuværende V8-udgave. Topmodellen med 5,2 liters V10 motor skærer også 0,3 sekunder af sprinten til 100 km/t og gør det på 3,6 sekunder.

Læs også: Audi overvejer minibus

Audi planlægger i samme ombæring en ny topversion af R8. Den kommer til at hedde R8 V10 Plus (den blå bil på billederne) og får 550 hestekræfter mod den almindelige V10'ers 530 hestekræfter. V10 Plus afløser GT-modellen, der blev fremstillet i en begrænset serie af den nuværende R8 V10.

Visuelt vil den nye V10 Plus blive svøbt i carbonelementer og have keramiske bremser blandt mange andre sportslige detaljer.

Tilmeld dig BILEN.dk’s ugentlige Nyhedsbrev


Skal du sælge din bil? Så husk du kan gøre det her