Fiat går amok

Fiat går amok

Iført store plastskærme og offroaddifferentiale er Fiat Strada "Lumberjack" klar til en tur i terrænet.


Fiat går helhjertet til stålet med nyeste topudgave af Fiat Strada. Den hedder "Lumberjack" og er liret op, så den er klar til skovtur.

Sjældent har en uskyldig lille 1,3 liters dieselpickup set så rå ud med læderkabine, kæmpe plastikskærme og masser af terrænudstyr.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Fiat Palio
Søg brugt Fiat Qubo
Søg brugt Fiat 500

Den har ikke firehjulstræk men i stedet et elektrisk offroaddifferentiale på forakslen, så den også kan begå sig i ankeldybt mudder.

Fiat Strada er baseret på Fiat Palio, der er Fiats kernemodel for deres tredjeverdensmarkeder.

Det betyder, at finesse ofte er erstattet med mere lavpraktiske og holdbare løsninger - til en hverdag på dårlige veje og sjældne serviceaftaler. Så selvom Fiat Strada Lumberjack ser besnærende ud, er den ikke proppet med den nyeste teknologi og udstyr.

Læs også: Topløs McLaren kører 328 km/t

Fiat Strada er ikke på Fiats danske modelprogram, og med den nye topversion, kan vi kun begræde det. For fabelagtig ser den ud.

Motoren er en gammel kending, men den lille robuste dieselmaskine gør det altid godt - ligemeget hvilken vogn den ligger i. Den yder 95 hestekræfter og har med et moment på 200 Nm bundtræk nok, til også at matche bilens terrænambitioner.

Læs også: Mercedes får endnu flere hestekræfter

På udstyrsfronten har den både kompas og gyrometer, så man altid ved i hvilken retning man køre, og med hvilken hældning man bestiger en bakke.

Vi havde  fornøjelsen af at prøve Fiat Qubo Trekking med samme motor og offroaddifferentiale forrige år, og den klarede større udfordringer end man normalt ville byde en bil uden regulært firehjulstræk i terrænet.

Så det er ikke kun på det visuelle plan, at Lumberjack er klar til mudderbrydning.

Tilmeld dig BILEN.dk’s ugentlige Nyhedsbrev


Skal du sælge din bil? Så husk du kan gøre det her