Mazda lancerer maskulin 6'er

Mazda lancerer maskulin 6'er

Den helt nye Mazda 6 tegner til at blive en aggressiv størrelse, der får den nuværende til at ligne en bly viol.


Den nuværende Mazda 6 er en af klassens mest velkørende biler. Først og fremmest på grund af en fuldstændig suveræn manuel gearkasse og en skarp undervogn.

Designet er dog trist som et kommunebibliotek en regnfuld efterårsformiddag, og det er en hæmsko når konkurrenterne hedder Peugeot 508, Ford Mondeo og Volkswagen Passat.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Mazda 3
Søg brugt Mazda 2
Søg brugt Mazda 6

Men på Moskva-motorshow i slutningen af august løfter Mazda sløret for deres nye 6'er. Og der er kommet helt andre makroner i triflien.

Den er designet ud fra Mazdas nye designsprog Koda som Mazdas nye crossover CX-5 var første trillende eksponent for. Koda erstatter den gamle Nagara-designprofil, der mildest talt var rodet og usammenhængende.

Læs også: Bilpriserne falder dramatisk

Derfor ser den nye 6'er også rigtigt skarp ud. Den er bredskuldret og maskulin i et omfang, der ikke er set i klassen siden Ford Taunus huserede omkring 1980.

Vi har stadigvæk til gode at se bilen i fuldt format - billederne her er pre-launch billeder, der skal holde interessegryden i kog indtil den endelige præsentation om en måned. Men vi er begejstret for det vi ser.

Læs også: Tjek dækket før politiet gør det

På motorfronten ved vi kun, at den tidligere topmodel der havde V6 motor (markedsførtes ikke i Danmark) erstattes af en rækkefire med Mazdas skyactive teknologi, hvor benzinmotorerne kører med ekstra høj kompression, og dermed får mere ud af de dyre benzindråber.

Derudover bliver den første model med Mazdas nye bremseenergiopsmalingssytem  i-ELOOP (Intelligent Energy Loop), der sender strøm tilbage til batteriet når bilen bremser.

Læs også: Mazda opfinder nye begreber og en god bil

Vi vender tilbage med mere, når Mazda er klar til at løfte hele sløret for deres nye firmaklassebil.

Tilmeld dig BILEN.dk’s ugentlige Nyhedsbrev



Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Du kan oprette en gratis annonce med ét billede.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her