Rolls-Royce accepterer ikke diesel eller hybrid
Rolls-Royce Ghost har en V12-benzinmotor med biturbo. Ydelsen er 570 hk.
Rolls-Royce-programmet omfatter to modeller, Ghost og Phantom (billedet). Phantom har en 6,7 liters V12-motor uden turbo, ydelsen er 460 hk. Bilen findes også med "Extended Wheelbase" - forlænget akselafstand - (382 cm mod 357 i den almindelige), som Coupé og som cabriolet, kaldet Phantom Drophead Coupé.

Rolls-Royce accepterer ikke diesel eller hybrid

Rolls-Royce er om nogen indbegrebet af engelsk højadel, stiv overlæbe og monokel. Så nymodens pjat som diesel og hybrid er absolut ikke noget, man overvejer.


Selv om ejeren er tysk (BMW), og selv om ejeren fremstiller adskillige fremragende dieselmotorer og formår kunsten at få el til spille sammen med gængse brændstofmotorer, så indgår ingen af delene i de strategiplaner, som hæderkronede Rolls-Royce opererer med.
For den slags efterspørger kunderne ikke.

Søg brugt Plymouth

Rolls-Royce, der vel må betragtes som et af verdens mest konservative bilmærker - om ikke det mest konservative - har faktisk udviklet en eldrevet version af Phantom, men projektet blev skrottet, da man fandt ud af, at ingen ville købe den.

I mærkets to modeller - Ghost og Phantom - benytter man én V12-benzinmotor på henholdsvis 6,6 eller 6,7 liter. Ghost har biturbo og dermed et omdrejningsmoment på 780 Newtonmeter ved 1.500 o/min, Phantom har ikke turbo, og omdrejningsmomentet er hér 720 Nm ved 3.500 o/min. Benzinforbruget, og den slags betyder næppe noget for ejeren, er for begges vedkommende lige i omegnen af syv kilometer pr. liter, afhængigt af model. 

Læs også: Gisp - en BMW med forhjulstræk

Autocar kan desuden berette, at en højbenet, firehjulstrukket SUV bestemt heller ikke er noget, man skænker en tanke. Heller ikke selv om både Bentley og Aston Martin har SUV'er i porteføljen. Til Autocar siger kilden: "Vi kan slet ikke forestille os en SUV. Vi efterstræber ikke volumen, så derfor behøver vi ikke en volumenbil."

2011 var i øvrigt et rekordår for Rolls-Royce med 3.538 solgte biler, 91 flere end det hidtidige rekordår 1978. I forhold til 2010 var fremgangen i 2011 på 31 pct.

Tilmeld dig BILEN.dk’s ugentlige Nyhedsbrev


Skal du sælge din bil? Så husk du kan gøre det her