S-Max Vignale for de ekslusive
Konceptbilen har bl.a. 21 tommer fælge og ingen dørhåndtag. Godt ser den ud, og produktionsmodellen ventes at være klar i slutningen af 2015.
Ford S-Max Vignale, som den blev præsenteret i Milano. S-Max Vignale er en konceptmodel, men Ford mener det eksklusive tilnavn Vignale alvorligt. Vignale-modellerne er særlige luksusudgaver af Fords familiebiler.
Sådan ser den eksklusive Mondeo Vignale ud.

S-Max Vignale for de ekslusive

Kræs. Ford har med Vignale indført ultimativ luksus. S-Max Vignale har netop haft premiere. På en møbelmesse.


S-Max Vignale er andet skud fra Fords nye luksusbrand, og åbenbaringen så første gang dagens lys på det tidligere kongeslot, Palazzo Reale, i Milano. Præcis samtidig med åbningen af designmessen Salone del Mobile i Milano.

Her giver Ford sit bud på det ganske særlige formsprog, som vil kendetegne de biler, der kommer til at bære Vignale-tilnavnet. Første i rækken var Mondeo Vignale, og næste den kommende S-Max Vignale.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Ford S-Max
Søg brugt Ford B-Max
Søg brugt Ford C-Max

Og hvorfor så lige premiere på en designmesse? Naturligvis fordi S-Max Vignale er, som Fords designchef Martin Smith formulerer det, »skabt med baggrund i trends fra møbler og modeverdenen«. Fremstillet til mennesker, som først og fremmest værdsætter æstetik.

Så er den S-Max Vignale vel rammet ind.

Bilen er indtil videre et koncept, altså ikke en produktionsfærdig model, og derfor er den f.eks. ikke udstyret med dørhåndtag, der kan ødelægge det rene look. Til gengæld har den 21 tommer alufælge, spejlhuse i krom, en sekskantet Vignale-kølergrill i mat metalfinish, og karrosseriet er speciallakeret i modefarven »Milano Grigio«.

Se også: Fords plan - gal eller genial?

Vignale-konceptet er blevet til på baggrund af kundernes efterspørgsel efter topudstyrede modeller, siger Ford, og man vurderer, at op mod 15 pct. af alle Ford-kunder ønsker et særlig højt kvalitets- og serviceniveau.

Den færdige udgave af S-Max Vignale ventes klar i slutningen af 2015.

Vignale fra 1948
Lige til sidst lidt om historien bag Vignale: Alfredo Vignale var navnet på en karrosserismed, der i 1948 stiftede Carrozzeria Alfredo Vignale i Torino. Han var involveret i designet af adskillige italienske biler, først Fiat 500 Topolini, senere Fiat 1100 samt en stribe modeller fra Alfa Romeo, Ferrari, Lancia og Maserati. I 1969 overtog Ford-ejede De Tomaso Alfredo Vignales karrosserifabrik, og i 1974 lukkede Ford butikken.

Siden har Ford med mellemrum rystet posen, bl.a. i 1993 da man præsenterede en Aston Martin Lagonda Vignale på biludstillingen i Genève - Ford var involveret i Aston Martin fra begyndelsen af 1990'erne, havde fuldt ejerskab 1994-2007. På biludstillingen i Paris 2004 præsenteredes Ford Focus Vignale, der senere blev til Ford Focus Coupé-Cabriolet - uden Vignale-betegnelsen.

I september 2013 meddelte Ford, at Vignale ville blive genoplivet for alvor, og nu har vi altså to koncepter på vej til at blive produktionsbiler: Mondeo Vignale og S-Max Vignale.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev



Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Opret en gratis annonce.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her