BMW M5 er en ulv i fåreklæder

BMW M5 er en ulv i fåreklæder

560 hk i en 4-dørs direktionsvogn lyder akkurat så vanvittigt, som det opleves. En racerbil for fire med en hel samsoniteserie i bagagerummet.


Det er et halvt år siden jeg prøvede den nye M5 for første gang. Det var i Sydspanien med masser af tyndt trafikerede landeveje og med et indlagt 8-runders-visit på en racerbane. Der tog den sig rigtigt godt ud. Men hvad sker der, når supersedanen præsenteres for den danske sommer?

Søg brugt Audi

Men tilbage til den danske sommer. Først og fremmest får M5 lov at præstere i regnvejr. Her er den stadigvæk afsindigt hurtig, men det er ikke så let, når man kun har de to iPad-brede bagdæk at smide de 570 hestekræfter ned i asfalten igennem. ESC og Tractioncontrolsystemet bliver i hvert fald grundigt testet. Og hold nallerne fra knappen der i flere trin slår ESC’en fra. Den er farlig på tør vej og et råb om aktiv dødshjælp i vådt føre.

Den 4,4 liters V8 turbomotor afløser V10 maskinen, der lå i forgængeren. Motoren opleves ikke så ekstrem som V10’eren, og den har da heller ikke dens F1-stamtavle. Men på samtlige præstationsparametre er den nye M5 bedre end den gamle. Den er både hurtigere og kører længere på literen. Det første er svært ikke at bemærke. M5 er nemlig vanvittig hurtig. 0-100 km/t er overstået på 4,3 sekunder. Og vi taler om en bil, der vejer næsten to ton. Det er vægtforskydelse i et omfang og med en fart, der normalt er en sag for NASA. Den ægger hele tiden til et ekstra tryk på speederen. Hvis ikke jeg konstant holder øje med displayet, der kaster fartinformationerne op i head up displayet i forruden, så kører jeg for stærkt. Men den gør det så graciøst, at fartblindhed bliver normen snarere end undtagelsen.

Læs også: A6 Avant Biturbo er bomstærk

Med mulighed for at indstille både undervogn, styring, speederrespons og skiftetider, er der ingen grænser for, hvordan du kan skræddersy køreoplevelsen til netop dine behov. Jeg havde en tendes til bare at sætte alt i SportPlus, for at få det største vræl ud af motoren og glæde af lidt senere gearskift. M5 er på mange måder et studie i, hvad tyske ingeniører kan bedrive, når de er bedst. For en næsten to ton tung limousine er et rigtigt dårligt udgangspunkt for en sportsvogn.

Og M5 er en sportsvogn. Den opfører sig vanvittigt skarpt i alle spillets facetter. Vægten kan den ikke løbe fra, men måden den tackler den på i kurverne, er forbløffende.

Se også: Mercedes viser stjernedyder

Det er svært at argumentere for, hvordan en M5 skulle give mening i Danmark. Jeg kogte flere gange af indestængt aggressivitet, mens jeg trillede i tung køtrafik i hovedstadsområdet. Det er bare ikke det, vognen er lavet til. Den skal slippes fri. På Autobahn og på racerbanen. Indenfor den gennemsnitlige overskægsbeklædte danske trafikbetjents tjenesteområde er den mest af alt en direkte billet til et generhvervelseskursus hos den lokale køreskole. Og det har man ikke brug for, hvis man har investeret to millioner i en ny M5.

Det kan være jeg er den forkerte til at udtale mig. At jeg bare er for umoden og præstationstosset bag et rat. Men skal man ikke være en smule umoden og fartgal, for at være fristet af en M5 overhovedet? En Mazda MX-5 eller en Mini Roadster kan være hysterisk underholdende på den rigtige side af loven. Det kan en M5 ikke. Det er den simpelthen for vanvittig hurtig til.

Så konklusionen er, at BMW M5 er ekstremt vellykket - med streg under ekstrem. Men i hvilken kontekst den giver mening nord for Padborg, det har jeg svært ved rigtigt at se. Lidt ligsom en UFC-fighter udenfor en sal proppet med blodtørstige fans. Så er der mest af alt bare tale om 120 kg muskler, der bare skal fodres af med proteiner i tide og utide.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev



BMW M5


Sælg din bil

Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

Opret en gratis annonce.

Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

OPRET GRATIS ANNONCE NU
Klik her