
Bilpriserne falder dramatisk
Aldrig tidligere har de lidt dyrere biler kunnet købes så billigt.
Siden lovindgrebet mod leasing- og demobiler blev præsenteret i februar måned, er en byge af prisfald på nye biler rullet ind over landet. Køberne kan glæde sig over prisnedsættelser op til 24 pct.
Det viser en rundspørge, som Berlingske har foretaget hos bilimportørerne i Danmark.
Når priserne falder, udløser det lavere skatteprovenu pr. bil. Som ovedreglen betaler skat og afgift lidt over to tredjedele af den samlede prisnedsættelse på en ny mellemklassebil.
Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Honda CR-V
Søg brugt Nissan Micra
Søg brugt Alfa Romeo Giulietta
Kun tiden kan vise, om prisnedsættelserne kompenseres af så meget mersalg, at skatteprovenuet holdes intakt. Branchen tvivler.
»Det samlede regnestykke kan først gøres op, når året er forbi. Men jeg kan næppe forestille mig større skatteprovenu. 60 pct. af bilsalget ligger efterhånden på de små biler, der kun udløser en beskeden afgift. Og de lidt dyrere biler sælges i vid udstrækning som kampagnemodeller,« siger Mikael Larsen fra Honda i Danmark, der har nedsat prisen for en lang række modeller mellem 33.000 og 100.000 kr.
»Der skal kunder i butikken, og når leasing-salget er ramt, må vi skaffe volumen på anden vis. Prisnedsættelser er den mest effektive måde at gøre det på,« tilføjer Mikael Larsen.
Læs også: Spar penge på værkstedsregningen
Vi har kontaktet alle større bilimportører i Danmark for at høre, om de har justeret priserne. Nogle få har ikke meldt tilbage. Ingen melder om dyrere biler. Mange om billigere. En række eksklusive mærker er kommet ned i nærmest folkelige luftlag.
F.eks kan en Alfa Romeo Guilietta med 140 seje dieselheste og fantastiske køreegenskaber i dag købes for ca. 310.000 kr. Det er 31.000 kroner mindre end før indgrebet.
Går smagen mere i retning af tysk prestige - f.eks. BMW - kan køberen glæde sig over et prisfald på små 60.000 kr. på den lille 116d model. På 520d Sedan er der 110.000 kr. at spare i forhold til februar-priser.
Læs også: Tjek dækket før politiet gør det
Vi kigger ind hos Fiat i Ballerup for at hente en 5-dørs Punto spækket med udstyr. Nupris 120.000 kr. Førpris 140.000 kr. Ved siden af Puntoen står en Renault Clio til 150.000 kr. Samme størrelse. Lidt mindre udstyr.
»Den må være meget svær at sælge, når Fiat´en er så billig,« bemærker vi.
»Næ, vi giver 30.000 i prisafslag, hvis køber kommer med en brugt smadderkasse. Og har du ikke sådan en, får du de 30.000 kr. alligevel,« siger sælgeren.
Læs også: Her er sommerens cabrioleter
BMW`s glamourøse Mini fås nu til under til 200.000 kr. Tidligere kostede den mindst 37.000 kr. mere.
Fiat kører kampagne på livsstilsbilen 500. Den koster i dag fra 120.000 kr. med et »Spring-badge« på bagsmækken. Men udstyret er det samme i forhold til 500 Pop til 140.000 kr. Gennem Bilrabat.dk kan man endda få modellen helt ned til 117.000 kr.
Der er talrige andre eksempler. Vi har plukket fra listerne før og efter indgrebet. Mange importører lurepasser. Det gør ondt at skære en luns af de vejledende priser. De vil hellere tale om kampagner.
»Køberne har skiftet adfærd. De frygter nye indgreb og vælger stadigt billigere biler. Det indretter vi os efter. Men når det gælder sikkerhedsudstyr, går vi ikke på kompromis,« siger direktør Svend Overgaard Laursen fra Fiat i Danmark.
Her er de største prisfald:
| Model | Før | Nu | Nedsættelse i kr | Nedsættelse i pct |
| Honda CR-V 2 .0 Comfort Special Edition | 410.000 | 310.000 | 100.000 | 24 |
| Honda CR-V 2 .0 Comfort Special Edition aut . | 410.000 | 340.000 | 100.000 | 23 |
| MINI Clubman One D | 344.700 | 268.800 | 75.900 | 22 |
| MINI Cabriolet Cooper D | 448.500 | 350.000 | 98.500 | 22 |
| Honda CR-Z | 314.400 | 249.900 | 64.500 | 20 |
| Honda Civic 5 -dørs 2.2 i-DTEC Sport | 362.900 | 289.900 | 73.000 | 20 |
| MINI Clubman One | 307.600 | 247.300 | 60.300 | 20 |
| MINI Clubman Cooper | 335.900 | 269.300 | 66.600 | 20 |
| Nissan Micra Visia City | 129.990 | 104.990 | 25.000 | 19 |
| MINI Cabriolet Cooper | 409.100 | 334.000 | 75.100 | 18 |
| MINI Clubman Cooper D | 347.700 | 288.300 | 59.400 | 17 |
| Nissan Note Visia City | 167.990 | 139.990 | 28.000 | 17 |
| MINI Hatch One 55KW | 236.000 | 199.000 | 37.000 | 16 |
| BMW 116d | 372.300 | 313.950 | 58.350 | 16 |
| BMW 520d Sedan | 709.500 | 599.000 | 110.000 | 16 |
| MINI Cabriolet One | 356.700 | 309.500 | 47.200 | 13 |
| Honda Civic 5 -dørs 1.8 Sport | 282 900 | 249.900 | 33.000 | 12 |
| BMW 116i | 368.600 | 325.950 | 42.650 | 12 |
| Nissan Juke Visia | 245.190 | 214.990 | 30.200 | 12 |
| Honda Civic 5 -dørs 1 .8 Sport aut . | 302.900 | 269.900 | 33.000 | 11 |
| MINI Countryman Cooper | 369.700 | 329.000 | 40.700 | 11 |
| Nissan Qashqai Visia | 281.990 | 249.990 | 32.000 | 11 |
| Ford C-Max 1,6 Ti-VCT Trend | 269.000 | 239.990 | 29.010 | 11 |
| Alfa Romeo Giulietta 2.0 JTDm 140 hk Progression | 344700 | 309.900 | 34.800 | 10 |
| Alfa Romeo Giulietta 2.0 JTDm 140 hk Distinctive | 364.700 | 329.500 | 35.200 | 10 |
| MINI Countryman One | 332.300 | 299.000 | 33.300 | 10 |
| Honda Jazz 1.4 Trend | 184 900 | 167.900 | 17.000 | 9 |
| Honda Jazz 1 .4 Comfort | 194.900 | 176.900 | 18.000 | 9 |
| Nissan Qashqai+2 | 306,790 | 278.790 | 28.000 | 9 |
| Ford Focus 5d 1,6 TI-VCT Trend | 229.400 | 209.990 | 19.410 | 9 |
| Ford Focus 1,6 Ti-VCT St.car Trend | 239.400 | 218.770 | 20.630 | 9 |
| Alfa Romeo Giulietta 1.6 JTDm 105 hk Progression | 304.200 | 279.900 | 24.300 | 8 |
| BMW X1 sDrive18d | 528.100 | 489.000 | 39.100 | 7 |
| Nissan Note Select Edition | 203.990 | 189.990 | 14.000 | 7 |
| Ford Ka 3d 1,2 Trend | 85.990 | 79.990 | 6.000 | 7 |
| Ford Focus 2,0 TDCI Powershift Trend | 319.100 | 297.690 | 21.410 | 7 |
| MINI Countryman One D | 342.100 | 322.000 | 20.100 | 6 |
| BMW 320d Sedan | 549.000 | 523.000 | 26.000 | 5 |
| BMW 318d Sedan | 495.000 | 475.000 | 20.000 | 4 |
Tests
208 GTI – Peugeots lille løveDet er "hot hatch"-sæson. Ford Fiesta ST, Renault Clio R.S. og hér, Peugeot 208 GTI, gør livet bag et rat lidt sjovere.
C4 Picasso er definitionen på en familI Citroëns MPV-univers hedder dyderne komfort, praktiske løsninger og anderledes design. Og de rammer holder nye C4 P...
Minitest: Seat Mii Style autHvad er nyt? Hvad er godt? Hvor halter den?
Stadig superb SkodaSkoda Superb bliver størrelsesmæssigt bidt i halen af den nye Octavia, tænker man - indtil man ser, hvor gigantisk Su...
Tysk, når det er bedstMercedes E-Klasse har gennemgået et af de mere omfattende midtvejs-facelift. Her testes den magtfulde, sikre og yders...
Gentlemanlimousine med bred appelDen nye Maserati Quattroporte lanceres med en mindre V6-motor som supplement til V8'eren. Resultatet er en silkeblød ...
Nutidens CABRIO er igen med blødt tagFor få år siden var metalfoldetag ved at udkonkurere den bløde top som foretrukken cabriolettagkonstruktion. Men udvi...
Fiats åbne charmeFiat 500C. Den to-cylindrede motor er nået til Fiats lille cabrio, der har charmen til at bære det.
Nyheder
Mindst hver fjerde har kørt spritkørse27 pct. af danskerne har kørt bil med mere alkohol i blodet end tilladt. Langt flere mænd end kvinder har kørt spritk...
Lys i mørket til de glemsommeVisse bilmodeller er ikke kloge nok til selv at tænde bilens nærlys i skumringen eller i regnvejr. Dét er der nu en l...
GT-tiden nærmer sigKia har netop trykket på startknappen, så produktionen af Proceed GT og Ceed GT kan gå i gang. De første, rigtige GTI...
Astra med ny motor bliver billigereMed en helt ny 1,6 liters benzinmotor bliver Opel Astra næsten 10.000 kr. billigere end med den gamle motor.
Sandero er hidtil sikreste discountbilMinibilen Dacia Sandero, til Danmark i august, får fire ud af fem stjerner i crashtest.
Brutal Aston Martin Vantage V12 SBritiske Aston Martin overfører en masse af det allerbedste fra racerbilen Vantage GT til en ekstrem gadeversion. Nav...
Der skal sælges færre FerrarierTrods økonomisk krise over det meste af verden, har Ferrari aldrig solgt flere biler end nu. Men skal drømmen bevares...
Tre års tryghed med C1Citroën tilbyder at finansiere C1 med ekstra udstyr, et års ekstra garanti og service i de tre første år. For 995 kr....
BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

Renault Twizy bryder barrierer
Twizy er ganske sjov, men nogen seriøs erstatning for en bil er den langt fra.
Race med gamle biler boomer
Snart går det løs i København med Copenhagen Historic Grand Prix.
Octavia er Golfens fornuftige fætter
Skoda Octavia fortolker Golf-ideen på sin helt egen måde.
Her er Golfklassens Godfather
VW Golf er den, alle konkurrenterne bliver sammenlignet med. Moderkoncernens vigtigste, kendt for sit høje bundniveau.

En russer går amok i en japaner
1.700 hestekræfter - så mange har en russisk Nissan GT-R. Den runder 300 km/t på 12,37 sekunder.18 juni, 2013 Læs artiklen her
Better Place har nu også lukket for ladestanderne
De danske Renault Fluence-ejere kan nu heller ikke bruge deres Better Place-ladestander derhjemme.17 juni, 2013 Læs artiklen her

Club Supercar
Sportsvogn – fra drøm til virkelighed17 juni, 2013 Læs artiklen her
På legendernes legeplads
24 timersløbet i Le Mans fylder 90 år i år. Vi besøgte Le Mans for at begå helligbrøde og gå i Tom Kristensens fodspor for en dag.17 juni, 2013 Læs artiklen her
Så er Octavia Combi hos os
15.000 kr. er merprisen, hvis man vil have den ekstra-ekstra rummelige Octavia. Stationcaren - Combi - er hos os nu.14 juni, 2013 Læs artiklen her
Lexus lukker - i Danmark
30. juni er sidste mulighed for at købe en fabriksny Lexus i Danmark. For høj registreringsafgift på hybridbiler og lave salgstal er årsagen.14 juni, 2013 Læs artiklen her





















