Lexus er super velkørende

Lexus er super velkørende

Lexus GS er kommet i en helt ny stærkt forbedret udgave. Japansk luksus til høj pris.

Toyota vil tidoble salget af Lexus GS i Danmark efter introduktionen af en ny model med nyt udseende og nyt under motorhjelmen. Lexus er Toyotas luksusmærke, og GS-modellen svarer størrelsesmæssigt til BMW 5-serie og Audi A6.

FIND DIN BIL
Pris:Km:Argang:

Bilen er først kommet ud til forhandlerne nu, så det høje salgsmål bliver ikke i år, men først næste år. Det er kun de færreste beskåret at køre Lexus, og selv med en tidobling af salget i forhold til sidste år, så vil det stadig være meget få, der har prøvet Lexus GS. Målet er nemlig beskedne ti styk, hvilket, med et regnestykke de fleste kan regne ud i hovedet, betyder, at der blev langet ét styk over disken sidste år.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Lexus IS
Søg brugt Lexus GS
Søg brugt Lexus RX

I det hele taget har Lexus aldrig nogensinde haft en let tilværelse i Danmark. Heller ikke luksuslimousinen LS har solgt i ret mange eksemplarer - faktisk er Lexus en af de sjældeneste biler i Danmark overhovedet. Der kører langt flere Ferrari end Lexus.

Den sandsynlige forklaring er, at når man skal give mere end en million kroner for en bil, så vil man gerne have noget, der bare ser ud af en smule. Og det har Lexus hidtil ikke gjort. Den har i høj grad fulgt Toyotas ret kedelige designlinje, og dermed ikke haft nogen personlighed der kunne tiltrække købere. De få, der alligevel har købt en, har sikkert været meget godt tilfredse.

Læs også: Folkehybriden er landet

For Lexus er super velkørende, og GS-modellen er ingen undtagelse. I Danmark kan den købes i to udgaver: en GS250, der har en sekscylindret 2,5 liters motor, og topmodellen GS450h, hvor h'et står for hybrid. Den har en 3,5 liters V6-benzinmotor og en elmotor.

GS er blevet meget pænere pakket ind, end tilfældet har været tidlligere. Nu skal designet ikke længere være kedeligt diskret, i stedet er den gjort mere aggresivt i udtrykket. For det nytter ikke noget, at Lexus-ejerne ikke får den respekt, de fortjener, når fronten dukker op i andre bilisters bakspejl.

Lexus står for luksus, og GS er en luksusbil hele vejen igennem. Den findes i tre udstyrsvarianter, men selv basisudgaven er særdeles godt udstyret. Det er priserne desværre også. Billigste model er GS250, altså udelukkende med en seks-cylindret motor, den koster lige uder en million kroner uden levering og lige over, når der også skal nummerplader på.

Læs også: Smart Audi kan det hele

Til gengæld får man en velkørende bil med især gode motorvejsegenskaber, hvor alt emmer af luksus, og hvor man kun kan høre motorlyd under acceleration, ellers er der musestille selv ved hastigheder over 200 km/t.

Den billigste hybridudgave når op på knap 1,2 millioner kroner. Og er man ikke helt ligeglad med brændstofforbruget, så er det helt sikkert den, man skal vælge.
Den er noget så sjældent som den kraftigste bil, der bruger mindst brændstof. Mens GS250 med sine 209 heste har et gennemsnitligt brændstofforbrug på 10,8 kilometer pr. liter, så klarer 450h med sine samlede 340 hestekræfter hele 16,9 kilometer pr. liter, hvilket må siges at være godt for en bil i den størrelse.

Men altså kun fordi der sidder en benzinmotor i fronten og ikke en diesel. Sammenligner man med en BMW 535d, der har en smule færre heste, så får man et gennemsnitligt forbrug på i underkanten af 18 kilometer pr. liter.

Læs også: Maserati taler til hjertet

Tilmed er BMWen en smule billigere, men er til gengæld ikke lige så veludstyret. Sammenligner man i stedet med Audi A6, så er regnestykket næsten det samme.
Danskere er generelt begejstrede for dieselbiler, og det er også derfor Lexus GS forudsigeligt får det svært. Men på hovedmarkederne i hjemlandet, resten af Asien og ikke mindst USA er benzinbiler stadigt det foretrukne drivmiddel i personbiler.

Tilmeld dig BILEN.dk’s ugentlige Nyhedsbrev

Lexus GS450L

TEKNIK
Motor: V6, 3.456 ccm, benzin plus elmotor
Ydelse: 292 hk/benzin 200 hk/el
Samlet ydelse
: 345 hk
Moment: 352 + 275 Nm

PRÆSTATIONER
0-100 km/t: 5,9 sek.
Tophastighed: 250 km/t

PROPORTIONER
Bagagerum: 465 ltr.
Mål: l/b/h 486/184/145 cm
Vægt: 1.860 kg

FORBRUG
Gns. forbrug: 16,9 km/l
Årlig ejerafgift: 1.600 kr.
Pris: 1.197.185 kr.




Mest læste



    Tests

    Nyheder




    BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

    find din bil
    Pris:Km:Årgang:
    1111




    SÆLG BIL PÅ DANMARKS MEST SETE BILMARKED


    Det tager 5 minutter at oprette en annonce, der ses af mere end en million købere

    Annoncen kan øjeblikkeligt ses på i alt 12 online bilmarkeder

    Din annonce er gratis, men du kan frit tilkøbe BilZonens og vore partneres marketingprodukter for at synliggøre din annonce endnu mere

    Sådan forbereder du dig

    Inden du går i gang med at oprette din annonce, så sørg for at have følgende klar:

    Bilens registreringsattest
    Kilometerstand
    Bilens servicebog og manual

    Her ser køberne din annonce

    BilZonen har Danmarks største netværk af partnere, som alle viser din annonce, uden du betaler ekstra. Partnerne har alle et bilmarked, med samme indhold som på BilZonen, og tilsammen overgår antallet af potentielle købere, i dette netværk, langt vore konkurrenters.

    BilZonens ejerkreds

    BilZonen er ejet af JP/Politikens Hus, Berlingske Media og TV2 Danmark A/S. Vi er først og fremmest en online markedsplads for køb og salg af biler, men på BilZonen kan du også læse bilnyheder og en række guides, der gør hverdagen nemmere for dig som bilejer.

    Guide til privat salg af bil

    10.000 danskere sætter hvert år deres bil til salg privat på BilZonen. Og du kan spare mange penge ved at spare ved et privat salg. Her finder du en masse gode råd til, hvordan du i praksis, både hurtigt og sikkert, sælger din bil på egen hånd.

    Læs hele guiden her