Volvo fremviser ny sikker stationcar

Volvo fremviser ny sikker stationcar

Den kompakte V40 er en rendyrket Volvo-opvisning i sikkerhed. Og så er den oven i købet fræk at se på og køre i.

De kan jo godt, svenskerne. Fastholde det sikkerhedsfikserede og samtidig løsrive sig fra det snusfornuftige, kantede og kedelige. Det viste først XC60, senere tog de endnu et skridt med S60/V60, og nu er de gået fyrretræsplanken ud med den kompakte V40, der absolut intet har til fælles med den hollandskbyggede S40/V40, der indtil for få år siden kedede kunder til halvdøde.

FIND DIN BIL
Pris:Km:Argang:

V40, som netop har haft verdenspremiere i Norditalien, er med sit skarpe design fræk og fristende, køreegenskaberne er en kompaktbil værdig, og så er V40 verdens første bil med fodgængerairbag, der popper op og beskytter de sårbare fodgængere, når de slynges mod motorhjelm og forrude.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Volvo V40
Søg brugt Volvo V50
Søg brugt Volvo V60

Så sikkerhedsapostlene får deres del, og de legesyge imødekommes også. Hvad mere kan man så ønske sig?

Ikke meget, står det klart efter mit møde med den fristende, svenske model under norditaliensk sommersol. På forskellige typer asfalt omkring Verona og Gardasøen viser V40 vejen med undervogn, affjedring og støddæmpere i et vellykket, gyldent miks mellem sport og komfort, så begge lejre er tilfredse. Selv med 18 tommer fælge opsuges ujævnheder nogenlunde - med 16 tommer, der er standard, får komforten med statsgaranti et løft - og styretøjet har fornem fornemmelse for underlaget. Også når forhjulstrækkeren med motorens tyngde placeret foran forakslen må opgive ævred i et 160 graders bjergsving.
Antiskrid-systemet griber nænsomt og egentlig overraskende lidt formynderisk ind, så man lynhurtigt kan komme videre mod det næste sving.Et styretøj med tre indstillinger kan tilkøbes; i "lav" kan polio-overarme lirke bilen ind i enhver parkeringsbås, i "høj" får man kraftigste, tungeste og mest direkte respons.

Læs også: Volvo XC90 har alderen imod sig

Tidligere var Volvo ejet af Ford, og netop undervognen er et godt eksempel på, at Ford kan få en hvilken som helst slæde til at køre godt. Også på motorsiden nyder Volvo godt af det nu afsluttede Ford-ægteskab: Benzinmotorerne T3 (150 hk) og T4 (180) kender vi fra Ford Focus, og den motor, vi her skal koncentrere os om, er den lille diesel, som Ford i sin tid indkøbte hos franske PSA (Peugeot/Citroën). Den fine D2 piller med sine 115 hestekræfter toppen af den mest rendyrkede køreglæde, men hvad den sætter til på galop-hestene, vinder den ind igen i et harmonisk trav. PSA-motoren er særdeles kultiveret og tilpas kraftfuld, uanset om den fornøjer tilværelsen for en Citroën C3-ejer eller for en Volvo V70-ejer.

I samspil med den lækre 6-trins gearkasse kører det flot for D2 - efter nytår kommer D2 med dobbeltkoblingsgearkassen Powershift - og brændstoføkonomien er tilmed yderst fornem: På papiret kører V40 D2 med manuelt gear 27,8 km/l, den 5-dørs BWM 116d Efficient Dynamics og den nye Audi A3 1,6 TDI (med tre døre) går 26,3 km/l, så Volvo kan ikke længere skoses for samme appetit på dråberne som en svensker til dansk pinsekarneval.

Kraftigere - og dermed mere tørstige - udgaver fås naturligvis. D3 og D4, der går 23,3 km/l, yder hhv. 150 og 177 hk, benzinerne T3 og T4 går omkring 18 km/l, og T5 med 254 hk knap 13 km/l; til gengæld skyder den V40 fra 0 til 100 km/t på 6,5 sekunder.

Læs også: Farvel lille herregård

Kabinen er "Designed Around You", som de siger. Forud for de endelige tegninger spurgte man folk, hvad de kunne ønske sig, og ud fra den filosofi er V40 indrettet. Få steder føler man sig så godt tilpas som bag et Volvo-rat, hvor ergonomien sædvanligvis er helt i top - lige hér spiller bilens størrelse dog negativt ind for en 188 cm høj dansker, da forsædernes siddeflader synes kortere end i større Volvo-modeller. Ergo støtter sædet ikke optimalt, men dog stadig godt.

De centrale instrumenter - speedometer, omdrejningstæller, brændstofmåler m.m. - kan vises i tre versioner, der alle står stjerneklart: Performance, hvor en rødt belyst omdrejningstæller omkranser et digitalt speedometer, Elegance, hvor speedometret er i centrum, og omdrejningstælleren er en rød viser, der kører langs tallene ligesom speedometret i onkels gamle Amazon, og endelig Eco, hvor man visuelt præmieres, hvis man kører økonomisk. Fælles er, at hvis man f.eks. kører 60 km/t, så er tallene omkring 60 ekstra oplyst, mens belysningen af tallene under 40 og over 80 er dæmpet. Grafisk instrumentering hedder gimmick'et, og det er en del af en intropakke til knap 12.000 kr., hvor fiks, indirekte belysning af gearknoppen og P-hjælp med kamera bag hører med.
Kompakt hedder størrelsen, og med 437 cm i længden er der grænser for, hvor meget man kan sprælle. Bagsædet er netop kompakt, og over 180 cm kommer issen i karambolage med loftet - nu skal det dog nævnes, at bilerne til præsentationen havde panorama-glastag, der selvsagt stjæler højde, så et par ekstra centimeter bliver der vel plads til uden glastag.

Læs også: Spar penge på værkstedsregningen

318.680 kr. for D2 er en stærk pris - særligt da listen over standardudstyr er ganske righoldig. Sikkerhedsudstyr som fodgængerairbag er sammen med City Safety og fodgængergenkendelse standard (de to sidstnævnte holder øje med forankørende biler, der pludselig bremser ned, og med fodgængere, der forvilder sig ud foran bilen), og på komfort-siden er V40 besmykket med bl.a. 2-zonet klimaanlæg, fartpilot, varme i såvel for- som bagsæder og 16 tommer alufælge.

Med introduktionen af Volvo V40 har Audi A3 og BMW 1-serie ikke længere det kompakte luksusmarked for sig selv. Og da den nye Audi A3 med 1,6 liters dieselmotor som Sportback formentlig ender omkring 310.000 kr. med lidt mindre udstyr, og da BMW 116d koster knap 318.000 kr. med mindre udstyr, så er Volvo godt kørende med V40. Billigste benzinmodel (T3) kommer til at stå i knap 340.000 kr.

V40 afløser såvel S40 som V50, vi ser den i Danmark i slutningen af august eller i begyndelsen af september. Og på biludstillingen i Paris i slutningen af september er der udsigt til en V40 Cross Country - altså en højbenet SUV-lignende V40er.

Tilmeld dig BILEN.dk’s ugentlige Nyhedsbrev

Volvo V40 D2

TEKNIK
Motor: R4, 1.560 ccm, turbodiesel, 8V
Ydelse: 115 hk v. 3.600 o/min
Moment: 270 Nm v. 1.750-2.500 o/min

PRÆSTATIONER
0-100 km/t: 12,3 sek.
Tophastighed: 185 km/t
Transmission: Forhjulstræk

PROPORTIONER
Bagagerum: 335 ltr.
Mål: l/b/h 437/180/145 cm
Køreklar vægt/last/anhængervægt: 1.476/414/1.300 kg

FORBRUG
Gns. forbrug: 27,8 km/l
CO2-udledning: 94 g/km
Årlig ejerafgift: 1.400 kr.
Garanti: mek/lak/rust 2/2/8 år
Pris inkl. lev.: 318.680 kr.




Mest Læste



    Tests

    Nyheder




    BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

    find din bil
    Pris:Km:Årgang:
    1111




    SÆLG BIL PÅ DANMARKS MEST SETE BILMARKED


    Det tager 5 minutter at oprette en annonce, der ses af mere end en million købere

    Annoncen kan øjeblikkeligt ses på i alt 12 online bilmarkeder

    Din annonce er gratis, men du kan frit tilkøbe BilZonens og vore partneres marketingprodukter for at synliggøre din annonce endnu mere

    Sådan forbereder du dig

    Inden du går i gang med at oprette din annonce, så sørg for at have følgende klar:

    Bilens registreringsattest
    Kilometerstand
    Bilens servicebog og manual

    Her ser køberne din annonce

    BilZonen har Danmarks største netværk af partnere, som alle viser din annonce, uden du betaler ekstra. Partnerne har alle et bilmarked, med samme indhold som på BilZonen, og tilsammen overgår antallet af potentielle købere, i dette netværk, langt vore konkurrenters.

    BilZonens ejerkreds

    BilZonen er ejet af JP/Politikens Hus, Berlingske Media og TV2 Danmark A/S. Vi er først og fremmest en online markedsplads for køb og salg af biler, men på BilZonen kan du også læse bilnyheder og en række guides, der gør hverdagen nemmere for dig som bilejer.

    Guide til privat salg af bil

    10.000 danskere sætter hvert år deres bil til salg privat på BilZonen. Og du kan spare mange penge ved at spare ved et privat salg. Her finder du en masse gode råd til, hvordan du i praksis, både hurtigt og sikkert, sælger din bil på egen hånd.

    Læs hele guiden her