
Masser af nye biler i 2013
Vi vælger et par håndfulde af de mest interessante ud.
Bilfabrikkernes stræben efter længere på literen og lavere CO2-udledning har aldrig været mere intens. Stærkt tilskyndet af skrappe krav fra myndighederne.
Så i 2013 vil downsizing-tendensen af brændstofmotorerne
fortsætte, og stadigt flere 3-cylindrede sparemotorer vil se dagens
lys. Ikke blot i danskernes foretrukne, de 3,5 meter lange
mikrobiler, men også i dem der er et nummer eller to større. Ford
er på det felt helt fremme med 1,0-motoren i Focus, og den ser vi
nu også snart i den faceliftede Fiesta med alt fra 65 til 125
hestekræfter. Citroën, Peugeot og Renault er allerede i fuld gang
med at gøre det samme i en grad, så man vil kunne se tilbage på
disse år som perioden, hvor de 3-cylindrede for alvor fik
fat.
Læs også:
Dyrere at være bilejer i
2013
De bedste motorer er
kåret
Elbilerne var i første del af 2012 langt fremme i PR-skoene, men
den nuværende virkelighed viser, at den dag, hvor elbilerne for
alvor dominerer bybilledet, ikke er lige om hjørnet.
Alfa Romeo - søg
brugt Alfa Romeo
Største nyhed er den vanvittigt smukke centermotor-sportsvogn 4C
(billedet), der ventes til Danmark til efteråret. Baghjulstræk, 1,8
liters turbomotor med 250-300 hk og dertil en ultralav egenvægt -
det kan kun blive sjovt. Ellers er de italienske nyheder i 2013
begrænset til facelift af MiTo og Giulietta.
Audi - søg brugt
Audi
Masterplanen, der går ud på at overhale rivalerne BMW og Mercedes,
resulterer også i 2013 i et sandt tæppebombardement af modeller med
fire ringe i næsen. Den praktiske A3 med 5-døre, kaldet Sportback
(billedet), kommer snart, og den vil på vanlig vis finde sit
publikum, også selv om en mindre dyr VW Golf er lige så
fremragende. Senere kommer den hidsige S3 med en ny 2-liters motor,
der yder 300 hestekræfter. Til de lune sommerdage en RS5 Cabriolet
og til de lynhurtige familier en RS4 Avant eller den større RS6
Avant. For dem, der elsker de højbenede SUV'er, præsenterer Audi en
SQ5 TDI med samme 3-liters turbodiesel med 313 hk, der også spiller
med musklerne i f.eks. A6. Endelig er der jo den fornyede udgave af
Audi R8, med V8- og V10-motor, permanent Quattro-firehjulstræk og
mulighed for den vanvittigt effektive dobbeltkoblingsgearkasse
S-Tronic.
BMW - søg brugt
BMW
Coupé- og cabrioletudgaverne af 3-serie skifter navn til 4-serie
(billedet), og i hvert fald den lukkede kommer til os i 2013.
GT-rækken køres ned i 3-serien, roadsteren Z4 får ligesom 5-serien
et facelift. Den store X5 kommer i en helt ny version, og sidst på
året er der udsigt til den meget spændende elbil i3, skræddersyet
til storbyerne.
Chevrolet - søg
brugt Chevrolet
Det gyldne kryds - Chevy-krydset på fronten - giver først på året
salgssuccesen Spark (billedet) et nødvendigt facelift. Ændringerne
er primært af den kosmetiske slags, og om det er nok til, at bilen
atter indtager Top 3-listen over danskernes foretrukne, er der
begrundet tvivl om. Mini-SUV'en Trax, fætter til Opel Mokka, er den
anden af årets nyheder fra Chevrolet. Og så er der selvfølgelig den
nye Corvette, der er annonceret med ankomst til efteråret.
Citroën - søg
brugt Citroën
Eksisterende modeller fornys og udvides med andre versioner. Men
forsigtigt. DS3 Cabriolet (billedet) bliver forårets øjenåbner fra
Citroën med en foldetagskonstruktion som Fiat 500 C - og altså ikke
en cabriolet i gængs forstand. Visuelt facelift til C3 inklusive en
3-cylindret benzinmotor, og vi ser også et opdatering af den kække
familiebil C3 Picasso. Senere på året skulle den snart syv år gamle
C4 Picasso blive erstattet af en helt ny model.
Dacia - søg
brugt Dacia
Renaults rumænske discountmærke er angiveligt på trapperne. Efter
flere års tøven. Lodgy (billedet) er en stor 7-personers familiebus
med et enormt bagagerum. Renaults strategi med Lodgy er, at den på
det danske marked skal være et alternativ til en brugt MPV af
vesteuropæisk standard. Dacia er forhåbentlig en bil uden bøvl, som
mekanikerne kun behøver tre forskellige typer værktøj for at
servicere. Startprisen ventes at lande omkring 130.000 kr., og
motorerne er fra Renault, så dér behøver man ikke frygte noget.
Sandero er en minibil på størrelse med Skoda Fabia, og den skal
koste nogenlunde det samme som en Renault Twingo med
dieselmotor.
Fiat - søg brugt
Fiat
Den rustikke, men charmerende bjergged Panda 4X4 (billedet) er
kort inde i 2013 hos os, og den har altid haft sit publikum. 4X4
fås kun med dieselmotor og højeste udstyr, så man skal være
indstillet på at betale for attituden. Senere koger Fiat endnu mere
suppe på 500-succesen med en 500 XL - altså en endnu større udgave
af den Punto-baserede 500 L.
Ford - søg brugt
Ford
Festlige Fiesta (billedet) har nogle år på bagen, men den er
stadig en af de køregladeste fætre i miniklassen. Et facelift giver
visuelt en frækkere front og under hjelmen den fine 3-cylindrede
1,0-liters motor. Fra 65 til 125 hestekræfter med et benzinforbrug
og en totaløkonomi, der kan gøre livet surt for mikrobilerne. Når
tre cylindre er for få, har vi ST med 4-cylindret 1,6 liters
turbomotor og 182 hk. Ellers er 2013 året, hvor Ford igger langt
efter den nye Mondeo - økonomiske stramninger har udsat den
varslede premiere, så det bliver 2014, før Mondeoen - forhåbentlig
- er hos os. Hidtil har Kuga-salget været begrænset, men en ny skal
give Ford fodfæste i klassen for mellemstore SUV'er.
Honda - søg
brugt Honda
En længe ventet 1,6 liters dieselmotor får premiere i Honda Civic
(billedet) i marts. Den 120 hestes 1,6'er er blandt de bedste
dieselmotorer i kompaktklassen, og den gamle 2,2'er glider ud. En
Civic-stationcar vil øge mulighederne for at æde markedsandele.
Samme dieselmotor ryger også i SUV'en CR-V. Hybrid-sportscoupeen
CR-Z får en mindre ansigtsløftning og lidt flere kræfter.
Hyundai - søg
brugt Hyundai
i30 Coupé (billedet) er Hyundais første 3-dørs i kompaktklassen.
Spørgsmålet er, om Hyundais snusfornuftige publikum vil tage den
til sig - Kia har hidtil kun oplevet begrænset succes med deres
coupé-version af Ceed, men et stærkt motorudvalg, f.eks. en 204
hestes turbo som hos Kia, kan i det mindste være med til at fjerne
den snusfornuftige tilgang, og måske endda booste i30-salget
yderligere. Sidst på året præsenterer Hyundai en ny i10 - og det er
tiltrængt.
Kia - søg brugt
Kia
Fremgangen fortsætter, og vi kan se frem til Kia Proceed,
coupé-versionen af Ceed, der kan gøre det festligt at køre Kia.
Proceed GT har en 1,6 liters turbomotor, der yder 204 hestekræfter.
Kia fortsætter sin selvsikre offensiv med en helt ny version af
familiebilen Carens (billedet), der anno 2013 er lysår smartere end
den gamle.
Mazda - søg
brugt Mazda
Den ny Mazda 6 (billedet) er stor og let - en fornem videreførelse
af den letvægtsstrategi, Mazda indledte med 2'eren. En god, gedigen
og spændende designet konkurrent til firmabilerne. En ny 3'er lurer
i kulissen, men i skrivende stund er det usikkert, om vi når at få
den inden 2014.
Opel - søg brugt
Opel
Opel slår ud med armene og lancerer livsstil-minien Adam
(billedet). Med tre døre og et væld af muligheder for at udstyre og
lakere. En åben Astra får navnet Cascada, og den har i modsætning
til den gamle Astra TwinTop stofkaleche. Den kommer i løbet af
foråret ligesom mini-SUV'en Mokka. Senere skal Insignia og Meriva
udsættes for en mindre opdatering.
Peugeot - søg
brugt Peugeot
Med 208 rider Peugeot med på den 3-cylindrede bølge, og inden
sommer skulle også en 208 GTI (billedet) finde vej til Danmark -
1,6 liters motor og 200 turboheste fremkalder smil på legesyges
læber. 308 og 508 har det, en højbenet SUV-lignende crossover, og
det samme får 208 - et nul tilføjes, og så har vi i Peugeots logik
en 2008'er. Sportscoupeen RCZ får et mindre facelift, og det samme
gør 3008 og 5008.
Renault - søg
brugt Renault
Den nye Clio er en fryd for øjet og en vigtig vogn for Renault.
Med en bred vifte af motorer, dog med vægten lagt på en 3-cylindret
turbobenziner. En forførende flot stationcar (billedet) øger i
løbet af foråret mulighederne, så der bliver plads til både ble og
barnevogn. Clio stationcar har i den klasse kun konkurrence fra
Skoda Fabia og Seat Ibiza, så en motorvej åbner sig. For første
gang får vi til Danmark en Clio RS, Renaults modsvar til bl.a.
Peugeot 208 GTI. Samtidig har Renault et seriøst udbud af elbiler,
og blandt personbilerne får vi den fikse Zoe og den særprægede
by-ellert Twizy.
Seat - søg brugt
Seat
Leon (billedet) er VW-familiens spanske Golf, og den skal også her
give det kølige tyske forlæg lidt følelse og frækhed. Teknikken er
samme solide som i Audi A3 og VW Golf, og motorudbuddet lige så
bredt. Toledo er Seats udgave af Skoda Rapid, en 4-dørs familiebil
på ca. 4,50 meter, og den har vi også i løbet af foråret.
Skoda - søg
brugt Skoda
Octavia er en ekstremt vigtig bil for den tjekkiske gren af
VW-koncernen, og kunsten består i ikke at være en direkte
Golf-kopi. Hvilket Octavia heller ikke er - den tredje Octavia er
fysisk væsentligt større end Golfen, nærmest tæt på Passat,
designet er klassisk og stilrent, og man får masser af plads for
pengene. Teknik og motorer er til gengæld taget fra de fælles
hylder i VW-huset. En stationcar (billedet) følger senere på året.
Samtidig med den nye Octavia introducerer Skoda deres Rapid med
fire døre og udvendigt bagagerum - den udfylder hullet mellem Fabia
og Octavia.
Suzuki - søg
brugt Suzuki
S-Cross (billedet) er en SUV-lignende sag og en spændende nyhed
fra Suzuki i 2013. Vi så den på biludstillingen i Paris i efteråret
2012, men indtil videre er informationerne sparsomme. Den kunne
være afløseren for SX4. Grand Vitara får et lille facelift i løbet
af foråret.
Toyota - søg
brugt Toyota
2013 er året, hvor Auris (billedet) skal tilbage i toppen af
salgslisterne. Våbnet er en ny model, der er hos os allerede i
januar, og ikke mindst Auris stationcar, der kommer til sommer,
skal stjæle markedsandele fra konkurrenterne. Toyota er stadig i
front med hybrid-teknik, og Auris bliver den første producent, der
leverer en Touring Sports (stationcar) med den type drivlinje. En
fornyet Verso kommer også, ligesom RAV4 finder tilbage til rødderne
med et mere oprindeligt design.
Volvo - søg
brugt Volvo
Svenske Volvo har stor fordel af det kinesiske ejerskab.
Offensiven er kun taget til, og den formfuldendte V40 suppleres
tidligt i 2013 med V40 Cross Country (billedet). Til dem der vil
skille sig lidt ud, men på den lidt mere by-agtige måde, end hvis
man f.eks. napper en XC60, der hører hjemme på de svenske skovveje
på vej mod ødegården. S60/V60 samt V70/S80 får et facelift i årets
løb. På motorfronten er Volvo på vej med nye, egen-producerede,
f.eks. en 2-liters med fire cylindre.
VW - søg brugt
VW
Den 5-dørs Golf suppleres i løbet af 2013 med en stationcar,
kaldet Variant (billedet) - tilsyneladende noget mere skarpt
designet end den kedelige Variant generation VI. Plus naturligvis
en 3- eller 5-dørs GTI med 220 eller 230 hk. Sidst på året
den hidsige Golf R, der i hestekræfter-konkurrencen bør være i
stand til at bide skeer med Opel Astra OPCs 280. Den seneste Beetle
kommer som cabriolet, og VW Up udvides med en elektrisk, kaldet E
Up.
Tests
Cascada: Opels vandfaldDet er det spanske ord for vandfald. Cascada er også opelsk for veldrejet cabriolet.
Beetle Cabriolet er VW's charmepotteHer oser det af livsstil. Selvtilliden er også nødvendigt, da den kun fås med én motor.
Porsche hiver GTS-skiltet fremNu til Cayenne og Panamera.
Vi tester den funky Opel AdamOpel Adam løser sin opgave som humørspreder fint. Her testet i den billigste, funky udgave, 1,2 Jam.
Den raffinerede GTIIngeniørerne fra VW hæver barren i GTI-segmentet med den nye Golf GTI, der er så forbandet perfekt, at den næsten bli...
Tysk-amerikansk luksus fra MercedesMercedes GL350 er kæmpestor og så stille indvendigt, at man kan hviske til hinanden.
På løvejagt i SydfrankrigFiesta ST er et køredynamisk pletskud fra Ford. Et faktum den slår fast efter et rendezvous med en af dens kommende k...
Fleksibel familiebusToyota Verso er med det seneste facelift blevet endnu bedre. Den kører længere på literen og er blevet mere støjsvag....
Nyheder
Porsche løfter sløret for endnu en 911Porsches udvidelse af 911-rækken fortsætter. GT2 og GT2 RS er så lynende hurtige, at de kan spise Ferrarier til morge...
Er BMW på vej med en ny 8-serie?En stor coupé, et samarbejde mellem BMW og Pininfarina. Kunne det være startskuddet til at genoptage produktionen af ...
VW-koncernen kalder trillinger til konSeat Mii, Skoda Citigo og VW Up kan have en airbagfejl. I alt 4.633 af trillingerne i Danmark skal til sikkerhedstjek.
Næste Peugeot 308 hedder... 308Dynamik, vægttab og moderne design kendetegner den nye Peugeot 308.
Spar penge på søskendebilerSamme bil, andet logo og en helt anden pris. Det er virkeligheden ude i nybilsdanmark. Men det kan være svært at genn...
Porsche slår til med 911 Turbo SMere power, hurtigere acceleration og lavere forbrug. Porsche markerer 40-året for den første 911 Turbo med manér.
Sporty PassatSynes man, at ens Passat er lidt for anonym, så er der råd for det - R-Line pepper den praktiske VW op.
Grænsen for totalskade forhøjesSkrot eller reparation? Folketingets vækstpakke betyder, at taksatorens dom over en totalskadet bil ændres. Skaden sk...
BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

Fiats åbne charme
Fiat 500C. Den to-cylindrede motor er nået til Fiats lille cabrio, der har charmen til at bære det.
Smuk og praktisk cabriolet
Citroën DS3 Cabrio. Vellykket bud på en cabrio-light fra Citroën. Og så er den velkørende.
Britiske bjørnekræfter
Bentley Continental GTC V8 er cabrioleten, hvori du får lysttil at krydse Europa med taget nede.
Lidt længere på literen
En lille justering gør Toyota Auris Hybrid i stand til at køre 27,8 km/l i stedet for 26,3.

Kosmetisk og teknisk løft til BMW 5
Efter knap fire år og over en mio. solgte er det tid til en ansigtsløftning af BMW 5-serien. En anden god nyhed er, at M5 nu kan fås med en effektiv Competition Package.23 maj, 2013 Læs artiklen her
Skønne Speedster fra Aston Martin
Aston Martin markerer 100 års fødselsdagen med CC100 Speedster Concept. En hyldest til den klassiske sportsvogn DBR1.23 maj, 2013 Læs artiklen her

Luft i håret og budgettet
Brugte cabrioleter begynder med stort værditab. Senere holder de prisen bedre.23 maj, 2013 Læs artiklen her
Kongen er tilbage
Først med det sidste - den nye Mercedes S-Klasse er eksponent for en syndflod af ny teknik.22 maj, 2013 Læs artiklen her
Uhyggeligt sikker på fødderne
Porsche 911 cabriolet er grænsende til arrogant22 maj, 2013 Læs artiklen her
Her er Danmarks billigste synshaller
Priskrig giver billige bilsyn.21 maj, 2013 Læs artiklen her






























