Beskedne ændringer på A4

Beskedne ændringer på A4

Succes. Audis succesbil A4 er solgt i mere end 10 millioner eksemplarer. Forbedret model til marts.

Svageste diesel kommer med 120 hk, men vi testede næste nummer i rækken med 136 hk, og den forekommer tilstrækkelig til danske forhold.
Udvendigt ligner A4eren sig selv. Der er ændret lidt i grillen, lidt i kofangerne, lidt i lygterne – og hjelmen har fået lidt skarpere folder.
Kørselsmæssigt er der ikke den store forskel på den nye og gamle A4.
Audi kalder ikke den nye Audi A4 for faceliftet, det er blot en forbedring af modellen.
.
.
.
.
.
.

Den bedst sælgende Audi overhovedet, A4, som er solgt i over 10 millioner eksemplarer over 39 år, Audi 80 inklusive, har fået dét, andre bilproducenter ville kalde et facelift, men som Audi fastholder blot er en gennemarbejdet forbedring.

FIND DIN BIL
Pris:Km:Argang:

To sider af samme sag? Uanset betegnelsen er det langt mere moderat end den omvæltning, der er sket med en af de værste konkurrenter, BMW 3-serie.
Udvendigt ligner A4eren sig selv. Der er ændret lidt i grillen, lidt i kofangerne, lidt i lygterne – og hjelmen har fået lidt skarpere folder.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Audi A4
Søg brugt Audi A6
Søg brugt Audi A3

De bedste fornyelser ligger under lige netop hjelmen; Hele motorprogrammet har været igennem en sparerunde, hvilket betyder, at de fire benzinmotorer og seks dieselvarianter i gennemsnit kører 11 pct. længere på en liter brændstof. Den mindste benzinmotor, 1,8eren, findes i to udgaver, hvoraf den kraftige er en helt ny konstruktion.

Læs også: Chefernes favoritter: A6 og E-Klasse

Den yder 170 hk, den mindste stadig 120 hk, og har et drejningsmoment på 320 Nm allerede fra 1.400 o/min. Den afløser dog ikke den velkendte 2-liters med 211 hk. På papiret vinder 2-liters maskinen, men i praksis forekommer 1,8eren som en mere harmonisk og køredynamisk maskine. Ny topmodel i A4-programmet, når man ser bort fra S4, er 3,0 TFSI med kompressormotor og 272 hk.

Svageste diesel kommer med 120 hk, men vi testede næste nummer i rækken med 136 hk, og den forekommer tilstrækkelig til danske forhold, selv om det naturligvis spinder lidt mere, når man har en af de 6-cylindrede på tre liter med 204/245 hk i fronten.

Læs også: 4 gode tilbud på bilmarkedet

Kørselsmæssigt er der ikke den store forskel på den nye og gamle A4. Den er forbedret i baghjulsophæng og støddæmpere, men det var ikke rigtigt noget problem på den gamle model, så forskellen vil nok først være mærkbar, når man springer lige fra den ene til den anden. A4 føles lidt tung fortil, fordi motoren ligger så langt fremme. Det kan på den ene side gøre den en smule tung at danse med, omvendt medfører det også den kørselsstabilitet, som er et af bilens kendetegn.

Audi har altid sørget for, at der hverken var huller i modelrækken eller huller i udbuddet indenfor den enkelte model. Derfor omfatter A4-familien både en sedan, en stationcar (Avant), en S4 med 333 hk og så selvfølgelig Allroad-modellen, der er lidt højere og med plastikskørter, så lakken ikke bliver skrammet i terrænet.

Det er egentlig den pæneste af dem alle, fordi den indikerer lidt mere rå bil, men ikke på her-kommer-en-kæmpe-stor-firehjulstrækker-måden.
I gearkasser rækker programmet til Audi A4 – alt efter model – fra 6-trins manuel over 7-trins S-tronic til trinløs Multitronic. Som kunde skal man så også lige beslutte sig for, om man skal have quattro – altså firehjulstræk – på den nye bil.

Læs også: Her er den mest fejlfrie bil

De elektroniske muligheder er nedarvet i Audi-familien, så man nu også kan få forbedrede udgaver af MMI-navigation, blind vinkel-assistent, adaptiv fartpilot, nødbremsningssytem osv.

Indvendigt er der også sket en smule: Nyt rat, lidt ny krom osv., der alt sammen leder tanken hen på den faceliftede A5. Det er endnu uklart, hvor meget den forbedrede Audi A4 kommer til at koste i Danmark, for prisforhandlingerne kører stadig, men et godt gæt er, at der ikke bliver tale om de store prisændringer i forhold til det nuværende niveau, hvor den billigste model kan købes for omkring 405.000 kr.

Til gengæld ved vi, at det danske udstyrsniveau vil indbefatte en god radio, 16 tommer alufælge på alle modeller på nær 3,0 TFSI, der får 18 tommer. Der vil være førerinfosystem med anmodning til chaufføren om at holde pause, når bilen registrerer, at han er er træt. Der er automatisk lys- og regnsensor, læderrat og bagtil et regulært splitbagsæde.

Vil man have multifunktionsknapper i læderrattet, varme i forsæderne, midterarmlæn foran og Bluetooth-forbindelse, skal man tilkøbe en Businesspakke til en endnu ukendt pris. Den forbedrede A4 kommer på det tyske marked til januar og breder sig derefter ud i Europa, og den når de danske salgslokaler til marts.

Audi A4 2,0 TDI
 
Motor: 1.968 ccm
Ydelse: 136 hk/4.200 omdr.
Moment: 320 Nm/1.750 omdr.
Transmission: 6-gear manuel, forhjulstræk
0-100 km/t: 9,2 sek.
Tophastighed: 206 km/t
Egenvægt: 1.590 kg
Gns. forbrug: 23,8 km/l
CO2-udledning: 112 g/km
Længde/bredde/højde: 470/183/143 cm
Max. anhængervægt: 1.900 kg
Bagage: 480 l
Årlig grøn ejerafgift: 1.960 kr.

Audi A4 1,8 TSFI

TEKNIKKEN
Motor:
1.798 cm3
Ydelse: 170 hk/3.800 omdr.
Moment: 320 Nm/1.400 omdr.
Transmission: 6-gear manuel, forhjulstræk

PRÆSTATIONER
0-100 km/t:
8,1 sek.
Tophastighed: 230 km/t
Egenvægt: 1.505 kg
Gns. forbrug: 17,5 l/km
CO2-udledning: 134 g/km

PRPORTIONER
Længde/bredde/højde:
470/183/143 cm
Max. anhængervægt: 1.700 kg
Bagage: 480 l
Årlig grøn ejerafgift: 1.520 kr.


Mere om bilerne i artiklen





Tests

Nyheder




BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

find din bil
Pris:Km:Årgang:
1111




SÆLG BIL PÅ DANMARKS MEST SETE BILMARKED

Annoncér gratis på 12 af Danmarks største online medier

Det tager 5 minutter at oprette en annonce, der ses af mere end en million købere

Annoncen kan øjeblikkeligt ses på i alt 12 online bilmarkeder

Din annonce er gratis, men du kan frit tilkøbe BilZonens og vore partneres marketing produkter for at synliggøre din annonce endnu mere

Sådan forbereder du dig

Inden du går i gang med at oprette din annonce, så sørg for at have følgende klar:

Bilens registreringsattest
Kilometerstand
Bilens servicebog og manual

Her ser køberne din annonce

BilZonen har Danmarks største netværk af partnere, som alle viser din annonce, uden du betaler ekstra. Partnerne har alle et bilmarked, med samme indhold som på BilZonen, og tilsammen overgår antallet af potentielle købere, i dette netværk, langt vore konkurrenters.

BilZonens ejerkreds

BilZonen er ejet af JP/Politikens Hus, Berlingske Media og TV2 Danmark A/S. Vi er først og fremmest en online markedsplads for køb og salg af biler, men på BilZonen kan du også læse bilnyheder og en række guides, der gør hverdagen nemmere for dig som bilejer.

Guide til privat salg af bil

10.000 danskere sætter hvert år deres bil til salg privat på BilZonen. Og du kan spare mange penge ved at spare ved et privat salg. Her finder du en masse gode råd til, hvordan du i praksis, både hurtigt og sikkert, sælger din bil på egen hånd.

Læs hele guiden her