
Maserati taler til hjertet
Et facelift har ikke gjort GranTurismo smukkere, men teknisk er den nye Sport-udgave bedre end nogensinde. Efter 150 km omkring bilens fødeby Modena, stiger bilens jeg-må-bare-eje-faktor, for hver kurve den æder.
Parkerer den stålblå Gran Turismo Sport lidt nonchalant på torvet i den lille bjerglandsby. Smider nøglen hen til en af Maseratis eventfolk og finder Alex indenfor på den lille Café. Alex er Maseratis førstekører på deres kørekurser og events, og det er ham, der har lagt ruten. Grazie mille, et smil og et fast håndtryk - "what a fantastic route!" Han smiler tilfreds og returnere med et - prego - altså velbekomme. Han ved det. De 150 kilometer fra Maseratis fabrik i Modenas centrum til bjerglandsbyen, er som skabt til at lokke det bedste ud af den nye Maserati GranTurismo Sport. Først motorvej hvor V8'eren kan strækkes lidt ud, så brede kurvede veje op igennem bakkerne syd for Posletten, hvor GT-dyderne kommer til deres ret. De sidste 40 kilometer er rene proptrækkerveje med 180 graders sving og stigningsprocenter på over 10 procent. Her motioneres gearkassen intenst, samtidigt med at de nye Brembobremser får deres sag for. Perfetto som de siger på disse kanter. Jeg er solgt. Okay - der findes hurtigere, bedre og billigere GT'ere end Maseratis GranTurismo, men når det kommer til motorlyd, visuel X-faktor og overordnet jeg-må-eje-appel, så efterlader den konkurrenterne på perronen i Ligegyldigkøbing.
Maserati Granturismo har lige siden lanceringen i 2007 ligget og kæmpet med Aston Martin Vantage om titlen som verdens smukkeste bil. Eller - det har den i hvert fald i min bog. Det er en bil, der taler til sanserne og forkæler både øjne og øre. Layoutet er helt perfekt for en klassisk Gran Tourer. Lang front, faldende taglinje og en potent langsliggende V8'er placeret under hjelmen. Okay det har en potent BMW 650i også, men ingen lykkedes med at eksekvere GT-konceptet med samme elegance som Maserati og Aston Martin. Med Maseratien som den marginalt smukkere indtil nu. Problemet med det perfekte er imidlertid, at det er forbandet svært at forbedre. Tænk på Charlize Theron. Her vil selv den mest fantasifulde plastikkirurg komme til kort, når det gælder konstruktive forbedringsforslag.
Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Ferrari
Søg brugt Alfa Romeo
Søg brugt Maserati
Logikken i bilindustrien er desværre en anden, og med fem år på bagen, skulle der ske noget med GranTurismo, hvis modellen skal holde til 2015. Og det er planen. Som altid er svaret et facelift. Men hvordan? Kan ikke komme i tanke om et facelift, der har overgået originalen, og det gør GranTurismo Sport desværre heller ikke. GranTurismo Sport erstatter GranTurismo S, og de nye design-elementer vil snart finde vej til både GranTurismo og Grancabrio. Det drejer sig om ændret forlygtekosmetik, nye skørter, nye vinddiffusere nederst på fronten og en kæk lille anderumpespoiler på hækken. Detaljer der optimerer de aerodynamiske præstationer og gør bilen marginalt bedre, men den fuldstændigt perfekte indpakning fra den originale GranTurismo, er blevet kompromitteret. Misforstå mig ikke - GranTurismo er stadigvæk en virkelig smuk bil, men den er ikke længere den smukkeste.
Læs også: Mandfolkemobilen er tilbage
Teknisk har ingeniørerne hevet lidt ekstra kræfter ud af den 4,7 liters V8 motor, som bliver lavet hos søsterselskabet Ferrari. Den har fået nye cylindre, ny motorstyringssoftware, optimeret forbrænding og rekalibrerede ventiler. Den yder nu 460 hestekræfter og 520 Nm. I testbilen er den koblet på en 6-trins elektromekanisk gearkasse (bilen fås også med en 6-trins konventionel automatgearkasse), der dybest set er en manuel gearkasse men med elektrisk skiftemekanik. Så bag rattet opleves den som en automatisk. Skiftene har Maserati barberet endnu en sjat millisekunder af, så den nu skifter på 100 millisekunder i sportindstillingen. Det er svinsk hurtigt, og sørger man for at linde på gassen lige før hvert skift, så er den en fornøjelse. Men kører man den med klampen i bund, så opleves skiftene rimeligt brutale. Takket være finjusteringerne er 0-100 km/t-tiden faldet fra 4,8 til 4,7 sekunder.
Affjedringen er også strammet op med cirka 10 procent, så den nu er endnu skarpere i kurverne. Noget der især imponerer på de helt små veje, hvor vognen ikke virker så tung som de 1.880 kg, badevægten lander på, når bilen træder op i køreklar tilstand. Vægtfordelingen med 47 procent på forhjulene og 53 på baghjulene, giver den gode kort på hånden i kurvet terræn. Når jeg presser den i kurverne, er den både forudsigelig og tilgivende, og den vil levere stor underholdning til også relativt uøvede piloter.
Læs også: GT86 bringer dynamikken tilbage
Nu er GranTurismo Sport ikke en decideret racerbil, men en Gran Turismo (som navnet jo antyder...) - eller Grand Tourer som det hedder på engelsk. Altså en hurtig og komfortabel rejsevogn med sportslige attributter. Testbilen er også mærket efter de sidste 40 kilometer på de helt snævre bjergveje. Især bremserne hænger i bogstaveligste forstand i bremsen, og der skal trædes godt til for at få den ønskede bremseeffekt før de skarpe kurver. Maseratifolkene lægger heller ikke skjul på, at GranTursimo Sport ikke er en bil, du kører trackdays i. Hvis du vil have den slags spidskompetancer, skal du over i en GranTurismo MC Stradale, der i højere grad er skruet sammen med race for øje.
Allround er GranTurismo Sport definitionen på en vellykket Grand Tourer, og jeg ville elske at køre på ferie i vognen. De nye sæder med integreret nakkestøtte, giver fremragende støtte, og med en ny tyndere bagbeklædning, leveres der også to cm ekstra benplads til bagsædepassagererne. Men det er og bliver fra forsædet, at vognen skal nydes. Og helst med vinduerne nede, for Maseratis motorlyd er stadigvæk den ypperste, der kan købes for penge. Den er sågar kåret som verdens mest sexede, da en jury bestående af kvinder for nyligt skulle vælge blandt lyden af 10 forskellige superbiler. Og sjældent har jeg været så enig med en jury. Lyden af Maseratis 4,7 liters V8 motor er i en liga for sig. Brutal som en AMG V8'er, men med den raffinerede racerundertone der følger med, når man lader Ferrari skrue motorerne sammen.
Læs også: Ferrari F40 er stadig en superbil
I sidste ende vil perfektionisten kunne finde adskillige rationelle grunde til at vælge en potent Mercedes eller Porsche over en GranTurismo Sport. Men GranTurismo Sport taler til sanserne, og på en formiddagstur som den Alex havde planlagt i Emilia Romagna, er den et uhyre charmerende bekendtskab. Den er et stykke industrielt design, man vælger med hjertet og ikke hjernen.
Tilmeld dig BILEN.dk’s ugentlige Nyhedsbrev
Maserati Grand Turismo Sport
TEKNIK
Motor: V8 benzin på 4,691 cm3
Ydelse: 460hk ved 7.000 o/min.
Moment: 520 Nm ved 4.750 o/min.
PRÆSTATIONER
0-100 km/t: 4,7 sekunder
Tophastighed: 300 km/t
PROPORTIONER
Bagagerum: 260 ltr.
Mål: l/b/h 488/192/135 cm
Vægt: 1.880 kg
FORBRUG
Gns. forbrug: 6,5 km/l
CO2-udledning: 360 g/km
Årlig ejerafgift: 11.480 kr
Pris ved køb: 3.043.680 kr. inkl. lev.
Pris ved leasing: Depositum: 104.880 kr., engangsydelse: 180.695 kr. og mdl. leasingydelse: 41.000 kr.
Mest læste
Tests
208 GTI – Peugeots lille løveDet er "hot hatch"-sæson. Ford Fiesta ST, Renault Clio R.S. og hér, Peugeot 208 GTI, gør livet bag et rat lidt sjovere.
C4 Picasso er definitionen på en familI Citroëns MPV-univers hedder dyderne komfort, praktiske løsninger og anderledes design. Og de rammer holder nye C4 P...
Minitest: Seat Mii Style autHvad er nyt? Hvad er godt? Hvor halter den?
Stadig superb SkodaSkoda Superb bliver størrelsesmæssigt bidt i halen af den nye Octavia, tænker man - indtil man ser, hvor gigantisk Su...
Tysk, når det er bedstMercedes E-Klasse har gennemgået et af de mere omfattende midtvejs-facelift. Her testes den magtfulde, sikre og yders...
Gentlemanlimousine med bred appelDen nye Maserati Quattroporte lanceres med en mindre V6-motor som supplement til V8'eren. Resultatet er en silkeblød ...
Nutidens CABRIO er igen med blødt tagFor få år siden var metalfoldetag ved at udkonkurere den bløde top som foretrukken cabriolettagkonstruktion. Men udvi...
Fiats åbne charmeFiat 500C. Den to-cylindrede motor er nået til Fiats lille cabrio, der har charmen til at bære det.
Nyheder
Lys i mørket til de glemsommeVisse bilmodeller er ikke kloge nok til selv at tænde bilens nærlys i skumringen eller i regnvejr. Dét er der nu en l...
GT-tiden nærmer sigKia har netop trykket på startknappen, så produktionen af Proceed GT og Ceed GT kan gå i gang. De første, rigtige GTI...
Astra med ny motor bliver billigereMed en helt ny 1,6 liters benzinmotor bliver Opel Astra næsten 10.000 kr. billigere end med den gamle motor.
Sandero er hidtil sikreste discountbilMinibilen Dacia Sandero, til Danmark i august, får fire ud af fem stjerner i crashtest.
Brutal Aston Martin Vantage V12 SBritiske Aston Martin overfører en masse af det allerbedste fra racerbilen Vantage GT til en ekstrem gadeversion. Nav...
Der skal sælges færre FerrarierTrods økonomisk krise over det meste af verden, har Ferrari aldrig solgt flere biler end nu. Men skal drømmen bevares...
Tre års tryghed med C1Citroën tilbyder at finansiere C1 med ekstra udstyr, et års ekstra garanti og service i de tre første år. For 995 kr....
Ny BMW X5 på vejInden årets udgang er BMW klar med tredje generation af den store firehjulstrækker, X5.
BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

Race med gamle biler boomer
Snart går det løs i København med Copenhagen Historic Grand Prix.
Octavia er Golfens fornuftige fætter
Skoda Octavia fortolker Golf-ideen på sin helt egen måde.
Her er Golfklassens Godfather
VW Golf er den, alle konkurrenterne bliver sammenlignet med. Moderkoncernens vigtigste, kendt for sit høje bundniveau.
En russer går amok i en japaner
1.700 hestekræfter - så mange har en russisk Nissan GT-R. Den runder 300 km/t på 12,37 sekunder.

Better Place har nu også lukket for ladestanderne
De danske Renault Fluence-ejere kan nu heller ikke bruge deres Better Place-ladestander derhjemme.17 juni, 2013 Læs artiklen her
Club Supercar
Sportsvogn – fra drøm til virkelighed17 juni, 2013 Læs artiklen her

På legendernes legeplads
24 timersløbet i Le Mans fylder 90 år i år. Vi besøgte Le Mans for at begå helligbrøde og gå i Tom Kristensens fodspor for en dag.17 juni, 2013 Læs artiklen her
Så er Octavia Combi hos os
15.000 kr. er merprisen, hvis man vil have den ekstra-ekstra rummelige Octavia. Stationcaren - Combi - er hos os nu.14 juni, 2013 Læs artiklen her
Lexus lukker - i Danmark
30. juni er sidste mulighed for at købe en fabriksny Lexus i Danmark. For høj registreringsafgift på hybridbiler og lave salgstal er årsagen.14 juni, 2013 Læs artiklen her
Mindst hver fjerde har kørt spritkørsel
27 pct. af danskerne har kørt bil med mere alkohol i blodet end tilladt. Langt flere mænd end kvinder har kørt spritkørsel.14 juni, 2013 Læs artiklen her






















