
Mini-pendlere til de kræsne
Velkommen til den nye Peugeot 208 i kamp mod Kia Rio og VW Polo.
Peugeot 208 er miniklassens nyeste. Fiks og i forhold til klumpedumpe-forgænger 207 en væsentligt mere inciterende og køreglad bil, der sender en direkte hilsen til den festlige 205er. Kia Rio er én blandt flere særdeles gode biler fra de positive sydkoreanere - tårnhøj kvalitet og ditto garanti pakket ind i et nyt og spændende design. Til at holde den tyske skanse er VW Polo, Årets Bil 2010, kørt frem, en bil der gerne sætter niveauet for, hvad man kan forvente af en bil i denne klasse.
Med dieselmotor er de tilmed yderst anvendelige som pendlerbiler. 90 tilstrækkelige hestekræfter og mindst 25 kilometer pr. liter, og når udstyrslisterne som et minimum tæller aircondition, fartpilot og læder på rattet, har vi dét, der forsøder bilistens liv.
Ved første øjekast er den traditionelt dyre Volkswagen testens billigste - men holder den hele vejen hjem? Vi indleder i kabinen: Sjældent en franskmand uden et filøjerligt særpræg, og heller ikke i tilfældet Peugeot 208, hvor man har placeret de centrale instrumenter over det lille gocartrat. Anderledes, men det fungerer fint.
I topversionen Allure er der god sidestøtte i sæderne, der dog er, typisk fransk, bemærkelsesværdigt bløde. Et sæt 45-sko for enden af par lange ben har desuden problemer med at finde tilstrækkelig plads, men generelt er kabinen udhulet bedre end i den fysisk større 207er, selv om bagsædepladsen stadig er til den knebne side.
Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt VW Polo
Søg brugt Peugeot 207
Søg brugt Kia Rio
I Kia Rio sidder man en smule lavere end i de to andre. Sæderne er fast polstret, og det er, trods ryglænsjustering i hak, muligt at sidde rigtig godt. Interiøret er af en anden skole end den franske, men lige så moderne, velfungerende og spændende - bl.a. er vippekontakterne på midterkonsollen et lille, anderledes kapitel for sig. Armlænet mellem forsæderne kan ikke hives langt nok frem til at støtte højrearmen, og den blinde vinkel skråt bagud er ret fyldig, ligesom i 208eren. De otte ekstra centimeter, som Rio måler mere i længden, kommer bagsædepassagerne til gode.
Læs også: Mere udstyr til Corsa
Pladsen på Polo-bagsædet opleves dog på samme niveau som i Rio, og indretningen for føreren er som at komme hjem i sin bedste stol. Volkswagen kan noget helt særligt med at få en bil til at fungere, men inciterende at se på vil de færreste nok beskylde tyskeren for at være. Ordinær er vel det mest dækkende udtryk, hvilket der absolut ikke er noget i vejen med. Funktionalitet og den oplevede kvalitet er i hvert fald helt i top.
Motor, transmission, køreevner
Peugeot 208 har smidt mindst 100 kilo i forhold til sin flommede forgænger, og det klæder den gevaldigt. Køreglad og skarp, om ikke på Ford Fiesta-/Mazda 2-niveau, så tæt på. Ved ligeudkørsel mister man ganske vist lidt føling med styretøjet, men franskmændene har virkelig bestræbt sig på at genfinde 205-rødderne.Den 1,6 liters dieselmotor er en lille perle, støjsvag og med en stop-start automatik i topklasse - allerede ved ca. 20 km/t går motoren ud, og starten, når koblingen trædes ned, mærkes nærmest ikke. Større og dyrere biler ryster i sammenligning som et moderat Kattegat-jordskælv. Det 5-trins Peugeot-Citroën gearskifte er en akilleshæl, der bør irritere enhver - sjasket og upræcist.
Dieselmotoren i Kia Rio er på 1,4 liter mod 1,6 i de to andre, og det gør den svagere i bl.a. disciplinen 0-100 km/t. Og på papiret kræver den også en smule mere brændstof end de to med større volumen. Typisk sydkoreansk er det også, at dieselmotoren er tæt på stendød under 1.800-1.900 o/min - momentkurven topper pludseligt, og det kræver tilvænning.
Læs også: Yaris er værd at overveje
Men i disciplinen motorvibrationer er Rio lige så blid som 208. Styretøjet er ved ligeud-kørsel ligeså dødt som motoren ved lave omdrejninger, og det 6-trins gearskifte er en smule knoklet.Præcision er nøgleordet i VW Polo, der som sin storebror Golf er en Alleskönner. Poloen sætter ikke et hjul forkert - styretøj og gearskifte er testens bedste, køreegenskaberne tilforladelige, lidt mere komfortbetonede end sporty, og eneste malurt i bægeret er motoren, der synes lidt mere rå og upoleret end de to andre.
Pris, udstyr og garanti
På udstyrssiden adskiller 208 og Rio sig fra Polo. Og forklarer tyskerens lavere startpris. I forhold til de to andre mangler Polo Comfortline automatisk klimaanlæg, ratbetjening af lydanlæg, håndfri telefoni (blue-tooth), armlæn mellem forsæderne, tågeforlygter og letmetalfælge. Peugeot 208 Allure mangler elruder bag og midterarmlæn for, hvorimod Kia Rio Exclusive har det hele, bortset fra automatisk nedblænding af bakspejl, der ikke kan tilkøbes.
Læs også: Her er de geniale småmotorer
Så inklusive metallak ender Poloen med at være dyrest (241.383 kr.), og så har man end ikke fået håndfri telefoni (bluetooth) med, da det hænger sammen med et naviga-tionsanlæg til 16.497 kr. Peugeot 208 Allure skal suppleres med ekstraudstyr for 13.500 kr. og ender dermed i 237.170 kr., hvilket er mange penge for en Peugeot, der normalt er meget konkurrencedygtig på prisen. I sidste ende står Kia Rio inklusive metallak som den billigste - 224.178 kr. - og så må man leve uden bakspejlet, der selv blænder ned.
Endelig er der jo garantien, som Kia ikke kan få ros nok for. Kia giver syv års mekanisk garanti (eller max 150.000 km, afhængigt af hvad der kommer først), og det er ingen af europæerne i nærheden af, da de holder sig til to fedtede år.
Konklusion
Peugeot 208 er en meget fin bil med en særdeles kultiveret dieselmotor og præcis så sportslige køreegenskaber, som man tør håbe. Det 5-trins gearskifte, bagsædepladsen og en relativt høj pris trækker dog ned. Testens ældste model, VW Polo, gør intet forkert, men for at komme på niveau med udstyr skal der spædes til, og så bliver tyskeren dyrest.
Læs også: Sådan går du fra mini til maxi
Betyder snusfornuft mest - pris inklusive mængden af udstyr samt en fremragende garanti - sejrer den fine sydkoreaner over de to europæere. Hvis køreglæde er afgørende, løber 208eren klart med sejren, og hvis de traditionelle dyder vejer tungest, ja, så er der ingen vej uden om Volkswagen-emblemet.
Mit hjerte siger umiddelbart 208 (men så er kravet den store dieselmotor og dermed seks gear), min hjerne og budgetplanlæggeren, der fokuserer på værdi for pengene, peger på Rio. Polo er ikke bortdømt, for den har et særdeles højt bund-niveau, men i sidste ende bliver den for dyr, og garantien er for kort.
Tilmeld dig BILEN.dk’s ugentlige Nyhedsbrev
De tre mini-pendlere
Peugeot 208 1,6 e-HDI Allure 92 hk
Plus:
Motor
Udstyr
Design
Køreegenskaber
Minus:
Slasket gearkasse
Pris med det hele
Garanti
VW Polo 1,6 TDI BMT Comfortline
Plus:
Gearskifte
Image
Højt bundniveau
Køreegenskaber
Minus:
Motorens finessen
Pris med det hele
Garanti
Kia Rio 1,4 CRDi Exclusive
Plus:
Udstyr
Design
Pris med det hele
Garanti
Minus:
Styretøj
Støj fra hjul
Ujævn momentkurve
Mest Læste
Tests
Vi tester den funky Opel AdamOpel Adam løser sin opgave som humørspreder fint. Her testet i den billigste, funky udgave, 1,2 Jam.
Den raffinerede GTIIngeniørerne fra VW hæver barren i GTI-segmentet med den nye Golf GTI, der er så forbandet perfekt, at den næsten bli...
Tysk-amerikansk luksus fra MercedesMercedes GL350 er kæmpestor og så stille indvendigt, at man kan hviske til hinanden.
På løvejagt i SydfrankrigFiesta ST er et køredynamisk pletskud fra Ford. Et faktum den slår fast efter et rendezvous med en af dens kommende k...
Fleksibel familiebusToyota Verso er med det seneste facelift blevet endnu bedre. Den kører længere på literen og er blevet mere støjsvag....
Mazda har slået en 6'erDen nye Mazda6 er en af årets bedste nyheder. I kombinationen stationcar og dieselmotor går det hele op i en højere e...
Ford Kuga har lidt af det heleDen nye Ford Kuga er en god langtursbil. Desværre er den prissat lige højt nok.
Fiesta er et festligt bekendtskabSom bekendt betyder "Fiesta" fest på spansk. Og som den står og funkler i solen pakket ind i Candy Blue-lakering, bli...
Nyheder
Spar penge på søskendebilerSamme bil, andet logo og en helt anden pris. Det er virkeligheden ude i nybilsdanmark. Men det kan være svært at genn...
Porsche slår til med 911 Turbo SMere power, hurtigere acceleration og lavere forbrug. Porsche markerer 40-året for den første 911 Turbo med manér.
Sporty PassatSynes man, at ens Passat er lidt for anonym, så er der råd for det - R-Line pepper den praktiske VW op.
Grænsen for totalskade forhøjesSkrot eller reparation? Folketingets vækstpakke betyder, at taksatorens dom over en totalskadet bil ændres. Skaden sk...
Excentrisk italiener optaget i klubbenSuperbilklubben får med den håndbyggede Mazzanti Evantra V8 nyt blod. 7-liters sugemotor, 701 hestekræfter og 0-100 k...
Picanto kryber også under 80.000 kr.En lav pris at reklamere med - det ser godt ud i afgiftsplagede Danmark. Kia er nu med på vognen og har Picanto i but...
Earth, Wind and Fire i Fiat 500Der er musik i navnet - Fiat introducerer tre specialudgaver af charmepotte 500 under overskriften Elements.
Volvo på vej med hybridteknik fra raceKERS -"Kinetic Energy Recovery System" - har hidtil kun været benyttet på racerbanerne og i de vildeste sportsvogne. ...
BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

Kongen er tilbage
Først med det sidste - den nye Mercedes S-Klasse er eksponent for en syndflod af ny teknik.
Uhyggeligt sikker på fødderne
Porsche 911 cabriolet er grænsende til arrogant
Her er Danmarks billigste synshaller
Priskrig giver billige bilsyn.
Cascada: Opels vandfald
Det er det spanske ord for vandfald. Cascada er også opelsk for veldrejet cabriolet.

Beetle Cabriolet er VW's charmepotte
Her oser det af livsstil. Selvtilliden er også nødvendigt, da den kun fås med én motor.21 maj, 2013 Læs artiklen her
Porsche løfter sløret for endnu en 911'er
Porsches udvidelse af 911-rækken fortsætter. GT2 og GT2 RS er så lynende hurtige, at de kan spise Ferrarier til morgenmad.17 maj, 2013 Læs artiklen her

Er BMW på vej med en ny 8-serie?
En stor coupé, et samarbejde mellem BMW og Pininfarina. Kunne det være startskuddet til at genoptage produktionen af BMWs store 8-serie.16 maj, 2013 Læs artiklen her
VW-koncernen kalder trillinger til kontrol
Seat Mii, Skoda Citigo og VW Up kan have en airbagfejl. I alt 4.633 af trillingerne i Danmark skal til sikkerhedstjek.16 maj, 2013 Læs artiklen her
Næste Peugeot 308 hedder... 308
Dynamik, vægttab og moderne design kendetegner den nye Peugeot 308.16 maj, 2013 Læs artiklen her
Porsche hiver GTS-skiltet frem
Nu til Cayenne og Panamera.15 maj, 2013 Læs artiklen her
























