
BMW udvikler monster
BMWs 7-serie har fået ny kofangerkosmetik, forbedret undervogn og lyddæmpning. Læg dertil BMWs kraftigste dieselmaskine hidtil, og du har den definitive sedan til Europa.
Sydtyskland er et pragtfuldt sted at teste biler. Lange lige Autobahn-strækninger uden fartbegrænsning omgivet af rullende bakker med masser af snoede småveje. Smid et par brostensbelagte bymidter ind i ligningen, og du kan nå gennem et fuldt testprogram på tre timer. Præcist hvad jeg har i den faceliftede BMW 750d xDrive, inden jeg skal være i lufthavnen.
I forbindelse med ansigtsløftningen er kofangerkosmetikken ændret, undervognen optimeret og støjdæmpningen forbedret. Dertil er 750d modellen kommet til som ny dieseltopmodel over den gammelkendte 740d, og det er netop det muskuløse diesellokomotiv der står på parkeringspladsen og venter.
Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Mercedes SL-Klasse
Søg brugt BMW 750
Søg brugt BMW 3-serie
Triller ud på Autobahn i den hvide 750d xDrive. Med tre turboladere tvangsfodres den tre liters dieselrækkesekser til at yde monumentale 381 hk v. 4.000 o/min og 740 Nm v. 2.000 o/min.
Det er den kraftigste dieselmaskine BMW har på programmet, og den er udviklet med hjælp fra racerrødderne over i M-divisionen. Dem der normalt laver de ekstreme M-versioner af BMWs modeller. Hvis det ikke siger dig noget, så kan jeg afsløre, at den to tons firehjulstrukne luksuslimousine rammer 100 km/t på 4,9 sekunder og 200 km/t, inden du når at forstå, hvor hurtigt de første 100 km/t kom og gik.
Læs også: Power-cabriolet med fire ringe i næsen
De rå mængder kraft og den elegante måde, hvorpå de omdannes til km/t, er firehjulstrækkets og den ottetrins Steptronic automatgearkasses fortjeneste. Motoren fås kun i kombination med automatgear. Baghjulstræk og manuelt gear leverer ifølge BMW simpelthen ikke en raffineret nok afleveringsplatform til motorens mange kræfter.
Mens Sydtyskland marcherer forbi med omkring 190 km/t, sætter jeg bilen i Comfort+. Et splitsekund efter er der monteret små silkepuder i samtlige samlinger i affjedringssystemet. Eller sådan føles det i hvert fald.
Den er det tætteste man kommer på et flyvende tæppe - på denne side af en rolle som Hodja i den lokale amatørteatertrups opsætning af Hodja fra Pjort. Samtidigt triller tonerne fra tysk radio elegant ud af det suveræne B&O anlæg , testbilen er begavet med. Støjniveauet i kabinen er så lavt, at volumen på musikken kan holdes så behersket, at man fint konverserer over den - uden at skulle sige "undskyld - hvad sagde du". Det er ikke normalt ved små 200 km/t. Imponerende hvordan ingeniørerne kan blive ved med at hæve niveauet.
Læs også: Mercedes er stjernen i
hjertet
Drejer af og triller gennem Erdings middelaldercentrum. Masser af
brosten, men ikke antydningen af brostensfornemmelser fra
undervognen. Sætter bilen i Sport+, hvor undervognen strammes op,
speederresponsen bliver skarpere, styringen mere præcis og gearet
mere sportsligt i sine skifteambitioner. Nu er der
brostensfornemmelser i rat og undervogn - dog stadigvæk uden
lyd.
Uden for byen slippes vognen fri på den kurvede provinsvej. Den
er for tung til at agere sportsvogn, men Sport+ opsætningen er så
tilpas suveræn, at den store 750d føles let og agil på fødderne -
og ikke som den ministerlimousine den reelt er. En perfekt
undervognsindstilling hvis ministerchaufføren pludseligt skal
undvige en horde ophidsede vælgere. Og dem kan man jo nok rende ind
i for tiden
Tilbage hos BMW efter tre timers sydtysk turbotest er jeg ikke i
tvivl. BMWs 7-serie er efter sit gennemgribende facelift på
omgangshøjde med de skarpeste konkurrenter fra Mercedes og Audi.
Visuelt har den aldrig været en elegantiér, men den er muskuløs og
holder, hvad dens ydre lover.
Læs også: Mere sporty Ferrari 458
Med introduktionen af 750d modellen og det vanvittige tripleturbodieselsetup er den et regulært diesellokomotiv til den muskelkrævende kunde, der ikke ønsker en stor og tørstig benzin V8er. Gennemsnitsforbruget er opgivet til 15,6 km/l - det er det samme som en BMW 328i med en toliters firecylindret benzinmaskine. Endnu et imponerende stykke fakta på den nye 750d, og endnu en grund til at nikke dybt anerkendende af, hvad moderne automobilingeniører kan udrette.
BMW 750d xDrive
Motor: R6, dieselturbo, 2.993 cm3
Ydelse: 381 hk v. 4.000 o/min
Moment: 740 Nm v. 2.000 o/min
0-100 km/t: 4,9 sekunder
Topfart: 250 km/t
Forbrug: 15,6 km/l
CO2 udledning: 169 g/km
Mål (l/h/b): 508/147/190 cm
Årlig ejerejgift: 5.280 kr.
Pris: ca. 1.900.000 kr. inkl. lev.
Mest Læste
Tests
Vi tester den funky Opel AdamOpel Adam løser sin opgave som humørspreder fint. Her testet i den billigste, funky udgave, 1,2 Jam.
Den raffinerede GTIIngeniørerne fra VW hæver barren i GTI-segmentet med den nye Golf GTI, der er så forbandet perfekt, at den næsten bli...
Tysk-amerikansk luksus fra MercedesMercedes GL350 er kæmpestor og så stille indvendigt, at man kan hviske til hinanden.
På løvejagt i SydfrankrigFiesta ST er et køredynamisk pletskud fra Ford. Et faktum den slår fast efter et rendezvous med en af dens kommende k...
Fleksibel familiebusToyota Verso er med det seneste facelift blevet endnu bedre. Den kører længere på literen og er blevet mere støjsvag....
Mazda har slået en 6'erDen nye Mazda6 er en af årets bedste nyheder. I kombinationen stationcar og dieselmotor går det hele op i en højere e...
Ford Kuga har lidt af det heleDen nye Ford Kuga er en god langtursbil. Desværre er den prissat lige højt nok.
Fiesta er et festligt bekendtskabSom bekendt betyder "Fiesta" fest på spansk. Og som den står og funkler i solen pakket ind i Candy Blue-lakering, bli...
Nyheder
Spar penge på søskendebilerSamme bil, andet logo og en helt anden pris. Det er virkeligheden ude i nybilsdanmark. Men det kan være svært at genn...
Porsche slår til med 911 Turbo SMere power, hurtigere acceleration og lavere forbrug. Porsche markerer 40-året for den første 911 Turbo med manér.
Sporty PassatSynes man, at ens Passat er lidt for anonym, så er der råd for det - R-Line pepper den praktiske VW op.
Grænsen for totalskade forhøjesSkrot eller reparation? Folketingets vækstpakke betyder, at taksatorens dom over en totalskadet bil ændres. Skaden sk...
Excentrisk italiener optaget i klubbenSuperbilklubben får med den håndbyggede Mazzanti Evantra V8 nyt blod. 7-liters sugemotor, 701 hestekræfter og 0-100 k...
Picanto kryber også under 80.000 kr.En lav pris at reklamere med - det ser godt ud i afgiftsplagede Danmark. Kia er nu med på vognen og har Picanto i but...
Earth, Wind and Fire i Fiat 500Der er musik i navnet - Fiat introducerer tre specialudgaver af charmepotte 500 under overskriften Elements.
Volvo på vej med hybridteknik fra raceKERS -"Kinetic Energy Recovery System" - har hidtil kun været benyttet på racerbanerne og i de vildeste sportsvogne. ...
BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

Kongen er tilbage
Først med det sidste - den nye Mercedes S-Klasse er eksponent for en syndflod af ny teknik.
Uhyggeligt sikker på fødderne
Porsche 911 cabriolet er grænsende til arrogant
Her er Danmarks billigste synshaller
Priskrig giver billige bilsyn.
Cascada: Opels vandfald
Det er det spanske ord for vandfald. Cascada er også opelsk for veldrejet cabriolet.

Beetle Cabriolet er VW's charmepotte
Her oser det af livsstil. Selvtilliden er også nødvendigt, da den kun fås med én motor.21 maj, 2013 Læs artiklen her
Porsche løfter sløret for endnu en 911'er
Porsches udvidelse af 911-rækken fortsætter. GT2 og GT2 RS er så lynende hurtige, at de kan spise Ferrarier til morgenmad.17 maj, 2013 Læs artiklen her

Er BMW på vej med en ny 8-serie?
En stor coupé, et samarbejde mellem BMW og Pininfarina. Kunne det være startskuddet til at genoptage produktionen af BMWs store 8-serie.16 maj, 2013 Læs artiklen her
VW-koncernen kalder trillinger til kontrol
Seat Mii, Skoda Citigo og VW Up kan have en airbagfejl. I alt 4.633 af trillingerne i Danmark skal til sikkerhedstjek.16 maj, 2013 Læs artiklen her
Næste Peugeot 308 hedder... 308
Dynamik, vægttab og moderne design kendetegner den nye Peugeot 308.16 maj, 2013 Læs artiklen her
Porsche hiver GTS-skiltet frem
Nu til Cayenne og Panamera.15 maj, 2013 Læs artiklen her





























