
E 300 Hybrid er en sparsom luksusdrøm
Mercedes E 300 Hybrid er en drøm for spareivrige elskere af luksus. Og for taxavognmanden. For i bytrafik er stjernen fra Stuttgart mere end almindeligt effektiv.
Højteknologi og masser af selvsikker udstråling er en typisk
Mercedes-
opskrift, og når den rummelige og driftssikre E-Klasse har
betegnelsen E 300 Hybrid, går det hele op i den foreløbigt højeste
enhed.
Den 4-cylindrede 2,1 liters dieselmotor med 204 hestekræfter,
samme som i E 250 CDI, er i E 300 Hybrid kombineret med en lille
elmotor, og hvor E 250 CDI T (stationcar) går 18,8 km/l, barberer
hybriden yderligere af forbruget, der ender på imponerende 22,7
km/l.
Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Opel Ampera
Søg brugt Toyota Prius
Søg brugt Honda Jazz
Værdier, der bør få enhver spareivrig taxavognmand og enhver
miljøansvarlig
administrator af firmaets direktionsvogne til at tænke sig
grundigt om. Hybriden er godt nok 50.100 kr. dyrere (listepris) end
E 250 CDI, men i det store regnestykke er det - i hvert fald et
stykke hen ad vejen - en merpris, der hentes ind i sparet brændstof
og ikke mindst i de uvurderlige faktorer, der hedder signalværdi og
miljøbevidsthed.
Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige
Nyhedsbrev
Nu er det almindelig visdom, at de fine forbrugstal, der
fremkommer i det EU-testlaboratorium, som alle nye biler skal
igennem, sjældent opnås i det virkelige liv.
Afhængigt af motorstørrelse, køremønster - og herunder ikke mindst
førerens måde at køre på - ender man altid med nogle færre
kilometer pr. liter. Så det forventede jeg selvfølgelig også. Men
blev alligevel positivt overrasket, for så fornemt et resultat
havde jeg ikke regnet med.
Læs også:
Det er dyrt at være sparsommelig
De første tre testdage og knap 300 kilometer bestod udelukkende af
by- og landevejskørsel med to daglige koldstarter, og
tripcomputeren endte på 20,1 km/l. Ingen særlige anstrengelser blev
gjort for at nå den fine værdi, og Mercedes må roses for at have
løst spareopgaven. Tænk, hvad den opmærksomme taxachauffør kan få
ud af den.
E 300 Hybrid er standardudstyret med Mercedes' fantastiske
automatgearkasse 7G Tronic Plus, der ud over at skifte silkeblødt
altid vælger det optimale gear på det optimale tidspunkt. I medløb
med foden væk fra speederen - ned ad bakke, på vej frem mod det
røde lys eller vejkrydset - slår dieselmotoren helt fra. »Coasting«
eller »sejlefunktion« kaldes det lille trick, og det fungerer helt
gnidningsfrit. En let berøring af speederen, og elmotoren står for
de første meters kørsel, hvorefter dieselmotoren umærkeligt træder
til igen.
Stop-start automatik er naturligvis en del af sparepakken og
virker, inden dieselmotoren har opnået driftstemperatur. Standard
er også genindvinding af bremseenergien, servostyring, der tænder
og slukker efter behov, og en kølergrill, der blændes af, når det
er betimeligt.
Se også: To hybridbiler til test
I løbet af testugen var jeg på en tur fra København til Aarhus og
retur med fire personer og weekendbagage om bord, og forbruget
steg, naturligvis. Men holdt sig alligevel på den pæne side af 16
km/l, hvilket er fint for en kontinentkrydser i denne vægtklasse. I
øvrigt virker »Coasting«-funktionen op til 160 km/t - forunderligt
og fedt, når dieselmotoren slår fra på motorvejen.
Lækkerierne i E 300 Hybrid er talrige. Ud over den fuldfede
finish, den lækre betjening, den rummelige kabine og et ditto
bagagerum (695 liter i stationcaren) brillerer den med en anseelig
portion komfort- og sikkerhedsudstyr.
Ofrer man en anseelig sum, spændes der yderligere et veritabelt
sikkerhedsnet ud under bilen og dens omgivelser. Sensorer og
kameraer, i et antal der kan gøre en efterretningstjeneste
misundelig, holder afstand til forankørende og bremser selv ned,
hjælper på ret kurs, hvis man overskrider kant- eller midterlinjer,
holder øje med trafikanter i de blinde vinkler, kan i mørke se
levende væsener længere fremme end lyskeglernes rækkevidde - og man
kan blive ved. Går det alligevel galt, afbøder syv airbags
følgerne, ligesom motorhjelmen løfter sig for at afbøde en
fodgængers fald over bilen.
Til sidst - kan det betale sig at købe hybriden? Svaret er ikke
entydigt. Slet ikke, idet vi ikke har et reelt
sammenligningsgrundlag, da hverken Audi A6 eller BMW 5-Serie
tilbyder hybrider.
Vil man hybrid i denne vægtklasse, er Mercedes indtil videre
mutters alene.
Mercedes-Benz E 300 T Hybrid
Pris inkl. lev.: 993.380 kr.
Pris billigste (E200 CDI 4-dørs man. gear):
651.180 kr.
Sikkerhed (Euro NCAP crashtest): Fem stjerner
(2010)
Mål (længde/bredde/højde): 490/185/152 cm
Bagagerum: 695-1.950 liter
Vægt/last/påhæng: 1.955/600/0 kg
Dieselmotor: R4, 2.143 cm3 turbodiesel
Dieselmotors ydelse: 204 hk v. 4.200 o/min
Dieselmotors drejningsmoment: 500 Nm v.
1.600-1.800 o/min
Elmotors ydelse: 27 hk
0-100 km/t: 7,8 sek.
Tophastighed: 232 km/t
Transmission: 7-trins aut.
Trækkende hjul: Bag
Forbrug: 22,7 km/l
CO2-udledning: 116 g/km
Årlig ejerafgift: 2.060 kr.
Garanti: 2/3/30 år
Standardudstyr bl.a.: Syv airbags, ESC-antiskrid
m.m., selealarm på alle pladser, træthedsregistrering, stop-start
automatik, fartpilot, tozonet klimaanlæg, elruder for og bag, varme
i forsæder, el-justerbare sidespejle m. varme, læder på rat og
gearknop, ratbetjent CD-radio m. MP3 og AUX-in, 14,7 cm farveskærm,
bluetooth, 16 tommer alufælge, tyverialarm, parameterstyring,
LED-kørelys.
Ekstraudstyr bl.a.:
Metallak: 22.624 kr.
Aut. nedblænding af bakspejl og sidespejl i venstre
side: 10.141 kr.
Integrerede barnesæder bag: 7.151 kr.
Køreassistent Plus (aktiv vejbaneassistent, aktiv
blindvinkel-assistent, aktiv fartpilot): 58.510 kr.
Nattesynsassistent: 32.507 kr.
Bi-xenon lygter med aktivt kurvelys og
fjernlysassistent: 32.507 kr.
Fjernbetjent bagagerumsklap: 13.652 kr.
Varme i bagsæde: 8.842 kr.
Avantgarde (17 tommer alufælge, diverse designelementer,
læderindtræk, Direct Control undervogn): 49.408 kr.
3-zonet klimaanlæg: 18.722 kr.
Navigationsanlæg (Comand online): 23.925 kr.
Mest Læste
Tests
Porsche hiver GTS-skiltet fremNu til Cayenne og Panamera.
Vi tester den funky Opel AdamOpel Adam løser sin opgave som humørspreder fint. Her testet i den billigste, funky udgave, 1,2 Jam.
Den raffinerede GTIIngeniørerne fra VW hæver barren i GTI-segmentet med den nye Golf GTI, der er så forbandet perfekt, at den næsten bli...
Tysk-amerikansk luksus fra MercedesMercedes GL350 er kæmpestor og så stille indvendigt, at man kan hviske til hinanden.
På løvejagt i SydfrankrigFiesta ST er et køredynamisk pletskud fra Ford. Et faktum den slår fast efter et rendezvous med en af dens kommende k...
Fleksibel familiebusToyota Verso er med det seneste facelift blevet endnu bedre. Den kører længere på literen og er blevet mere støjsvag....
Mazda har slået en 6'erDen nye Mazda6 er en af årets bedste nyheder. I kombinationen stationcar og dieselmotor går det hele op i en højere e...
Ford Kuga har lidt af det heleDen nye Ford Kuga er en god langtursbil. Desværre er den prissat lige højt nok.
Nyheder
VW-koncernen kalder trillinger til konSeat Mii, Skoda Citigo og VW Up kan have en airbagfejl. I alt 4.633 af trillingerne i Danmark skal til sikkerhedstjek.
Næste Peugeot 308 hedder... 308Dynamik, vægttab og moderne design kendetegner den nye Peugeot 308.
Spar penge på søskendebilerSamme bil, andet logo og en helt anden pris. Det er virkeligheden ude i nybilsdanmark. Men det kan være svært at genn...
Porsche slår til med 911 Turbo SMere power, hurtigere acceleration og lavere forbrug. Porsche markerer 40-året for den første 911 Turbo med manér.
Sporty PassatSynes man, at ens Passat er lidt for anonym, så er der råd for det - R-Line pepper den praktiske VW op.
Grænsen for totalskade forhøjesSkrot eller reparation? Folketingets vækstpakke betyder, at taksatorens dom over en totalskadet bil ændres. Skaden sk...
Excentrisk italiener optaget i klubbenSuperbilklubben får med den håndbyggede Mazzanti Evantra V8 nyt blod. 7-liters sugemotor, 701 hestekræfter og 0-100 k...
Picanto kryber også under 80.000 kr.En lav pris at reklamere med - det ser godt ud i afgiftsplagede Danmark. Kia er nu med på vognen og har Picanto i but...
BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

Kosmetisk og teknisk løft til BMW 5
Efter knap fire år og over en mio. solgte er det tid til en ansigtsløftning af BMW 5-serien. En anden god nyhed er, at M5 nu kan fås med en effektiv Competition Package.
Skønne Speedster fra Aston Martin
Aston Martin markerer 100 års fødselsdagen med CC100 Speedster Concept. En hyldest til den klassiske sportsvogn DBR1.
Luft i håret og budgettet
Brugte cabrioleter begynder med stort værditab. Senere holder de prisen bedre.
Kongen er tilbage
Først med det sidste - den nye Mercedes S-Klasse er eksponent for en syndflod af ny teknik.

Uhyggeligt sikker på fødderne
Porsche 911 cabriolet er grænsende til arrogant22 maj, 2013 Læs artiklen her
Her er Danmarks billigste synshaller
Priskrig giver billige bilsyn.21 maj, 2013 Læs artiklen her

Cascada: Opels vandfald
Det er det spanske ord for vandfald. Cascada er også opelsk for veldrejet cabriolet.21 maj, 2013 Læs artiklen her
Beetle Cabriolet er VW's charmepotte
Her oser det af livsstil. Selvtilliden er også nødvendigt, da den kun fås med én motor.21 maj, 2013 Læs artiklen her
Porsche løfter sløret for endnu en 911'er
Porsches udvidelse af 911-rækken fortsætter. GT2 og GT2 RS er så lynende hurtige, at de kan spise Ferrarier til morgenmad.17 maj, 2013 Læs artiklen her
Er BMW på vej med en ny 8-serie?
En stor coupé, et samarbejde mellem BMW og Pininfarina. Kunne det være startskuddet til at genoptage produktionen af BMWs store 8-serie.16 maj, 2013 Læs artiklen her























