Jaguar XF er en drøm

Jaguar XF er en drøm

Skrøbeligheden er væk, men heldigvis ikke de gode køreegenskaber.

Der er noget flyvende over Jaguaren.
Instrumenterne er en smule skuffende, de ligner for meget en almindelig bil.
Stilrent uden brug af stilelementer fra tidligere modeller.
Der er svung og egenart over Jaguars frontparti.

Som alle andre bilproducenter går Jaguar nu også efter at minimere forbruget af brændstof på deres bilmodeller. Nyeste skud på stammen er en to-liters motor med fire cylindre. Men da det nu er en Jaguar, og der skal være til det hele og lidt til, så har den 240 turboheste at gøre godt med.

FIND DIN BIL
Pris:Km:Argang:

Jaguar XF er en relativt stor bil, men de 240 heste rækker fint til opgaven. Dels er det lykkedes at lukke godt af for lyden, så man faktisk skal lytte efter for at høre, at den ikke er seksbenet, dels er motoren tilstrækkelig stor til opgaven, så den ikke lyder forpustet. Især fordi bilen er udstyret med en ottetrins automatisk gearkasse med lynhurtige, umærkelige skift.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Jaguar
Søg brugt Porsche
Søg brugt Bentley

Udvendigt er XF en smuk sag, der sagtens kan bære den jaguarske historie, uden at der er fyldt mindelser om tidligere modeller i designet. Og alligevel vil man aldrig være i tvivl om, at det er en Jaguar.

XF er i et segment, hvor konkurrenter hedder BMW 5, Audi A6 og Mercedes E-klasse.

Ingen rust og driftproblemer
Hvorfor købe en Jaguar, er man ikke bedre tjent med en af de tre tyskere?
Det, man først og fremmest får, når man bider på den indiskejede brite, er en anden bil, end dem, der holder i båsene ved siden af, for der sælges ikke Jaguar i noget nær samme styktal.

Læs også: Jaguar overgår sig selv

En af forhindringerne har helt sikkert været, at selv om Jaguar har et ry for at være en fin bil i luksusklassen, så har den også haft et ry for at være en bil, der var skrøbelig og ofte gik i stykker. Faktisk så meget, at man engang hånligt sagde, at skulle man køre Jaguar, så burde man tage to med det samme, så var der chance for, at der altid var en, der kunne køre.

Siden har Jaguar kæmpet en hård kamp for at komme tilbage til sin oprindelige kvalitet. Og det er faktisk lykkedes.

Nu nåede vi i testugen ikke at køre kilometer nok til for alvor at slide på den, men det har tyske Autobild til gengæld gjort. De har kørt en Jaguar XF 100.000 kilometer, og derefter skildt den ad, og de blev faktisk forbavsede over, hvor høj kvalitet de fandt. Deres testudgave var ganske vist tre-listersudgaven, men der er ingen grund til at tro, at den nye 2-liters ikke er lige så god.

Læs også: Klassisk retro Jaguar bliver genoplivet

Kort fortalt fandt de grundige tyskere ingen rust og driftsproblemer med bilen.
Eneste alvorlige anmærkning var, at bremseskiverne så ud til at blive mere slidt end forventet. Ellers var de kristiske bemærkninger meget få, og bilen var ikke blevet slidt ret meget på de 100.000 kilometer. Så det er ikke her, man skal lede efter en grund til ikke at anskaffe en Jaguar. Det er heller ikke køreegenskaberne.

Styretøjet er måske lige letgående nok, omvendt så styrer den præcist og sportsligt gennem kurverne.

Gearkassen er en opvisning i evne til at aflæse chaufførens næste træk, og man napper den stort set ikke i ikke at ramme det korrekte gear straks. Kører man stille og roligt, så bemærker man slet ikke gangen gennem de otte trin.

Støjsvag motor
Som sagt er motoren tilstrækkelig, men det er da klart, at når man udfordrer den meget, så kan man godt mærke, at den kun har fire cylindre, men ved daglig kørsel vil man ikke savne det, men i stedet nyde dens støjsvage indsats.

Læs også: Ny Jaguar er årets Paris-stjerne

Desværre er benzinøkonomien ikke så god, som man kunne forvente. Jaguaren klarer kun lidt over 11 kilometer på en liter ved gennemsnitskørsel, og det er for lidt i disse tider.

Forsæderne er fine og med mange elektriske indstillingsmuligheder, også ratjusteringen kører på el.

Der, hvor man måske synes, det er lidt under niveau, er grafikken i instrumenthuset, der ikke skiller sig ud fra mængden og så er luftdyserne et element, hvor man undrer sig en smule. Når man slukker, bilen kører luftdyserne i hi også ved hjælp af elmotorer. Men hvorfor i alverden gør de det? Har Jaguarteknikerne tænkt, at det ville trække ind i bilen med de åbne dyser, eller er det blot et eller andet, man skulle finde på, som de andre ikke har? Det er det nok, men så kunne de da have fundet på noget sjovere.

Læs også: Inderne triumferer med Jaguar

Gearvælgeren er en rund knap, der kører ned, når man slukker bilen, og omvendt når man starter. Heller ikke særligt nødvendigt, men den kan til gengæld selv finde ud af at gå i parkeringsmode, når man slukker for tændingen, og den er absolut anvendelig.

Endelig er der en storskærm med navigation og masser af andre funktioner, hvor Jaguar desværre også har bygget sædevarmen ind. Altså man trykker på en knap i instrumentpanelet, og så kommer sædevarmevalget for de to sæder op på skærmen. Lidt omstændigt i stedet for bare to knapper.

Interessant valg til prisen
Men det kan ikke ødelægge indtrykket af nutidens Jaguar, som en bil med en god blanding af agile køreegenskaber med rigtigt gode langtursegenskaber.

Vi kender endnu ikke den danske pris, men den må nok forventes at havne i underkanten af 700.000 kr. Og til prisen er den et interessant valg, hvis man ikke nødvendigvis vil ligne alle de andre.

FLERE NYHEDER - besøg os på Facebook

Jaguar XF, 2,0 i4

Motor: 1.999 ccm, turbo, benzin
Ydelse: 240 hk/5.500 omdr.
Moment: 340 Nm/2.000 omdr.

Transmission: Baghjulstræk/8-trin automatik
0-100 km/t: 7,9 sekunder
Tophastighed: 209 km/t

Gns. forbrug: 11,2 km/l
Gns. CO2-udledning: 207g/km

L/B/H: 496/194/147 cm
Vægt/træk: 1.660 kg/1.850 kg
Bagagerum: 540 l

Pris: Ukendt




Mest læste



    Tests

    Nyheder




    BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

    find din bil
    Pris:Km:Årgang:
    1111




    SÆLG BIL PÅ DANMARKS MEST SETE BILMARKED


    Det tager 5 minutter at oprette en annonce, der ses af mere end en million købere

    Annoncen kan øjeblikkeligt ses på i alt 12 online bilmarkeder

    Din annonce er gratis, men du kan frit tilkøbe BilZonens og vore partneres marketingprodukter for at synliggøre din annonce endnu mere

    Sådan forbereder du dig

    Inden du går i gang med at oprette din annonce, så sørg for at have følgende klar:

    Bilens registreringsattest
    Kilometerstand
    Bilens servicebog og manual

    Her ser køberne din annonce

    BilZonen har Danmarks største netværk af partnere, som alle viser din annonce, uden du betaler ekstra. Partnerne har alle et bilmarked, med samme indhold som på BilZonen, og tilsammen overgår antallet af potentielle købere, i dette netværk, langt vore konkurrenters.

    BilZonens ejerkreds

    BilZonen er ejet af JP/Politikens Hus, Berlingske Media og TV2 Danmark A/S. Vi er først og fremmest en online markedsplads for køb og salg af biler, men på BilZonen kan du også læse bilnyheder og en række guides, der gør hverdagen nemmere for dig som bilejer.

    Guide til privat salg af bil

    10.000 danskere sætter hvert år deres bil til salg privat på BilZonen. Og du kan spare mange penge ved at spare ved et privat salg. Her finder du en masse gode råd til, hvordan du i praksis, både hurtigt og sikkert, sælger din bil på egen hånd.

    Læs hele guiden her