BMW 116D er til den grønne solist

BMW 116D er til den grønne solist

Uden bagdøre er BMW 1-serie en bil for dem, der kun sjældent har brug for bagsædet.

Hvad er nyt?
Fraværet af to sidedøre. Den nyeste BMW 1-serie kom til verden i efteråret 2011, som 5-dørs. For nylig er den 3-dørs kommet til, og det er den, vi tester hér. Med BMWs mest sparsommelige dieselmotor, 116d Efficient Dynamics Edition.

FIND DIN BIL
Pris:Km:Argang:

Hvad er godt?
BMW er 100 pct. dedikeret omkring begrebet »køreglæde«. Deraf deres slogan »Freude am Fahren«. Intet menneske, som lades kold bag et rat, køber en BMW. I en BMW er den pulserende glæde ved at køre også til stede, selv om motoren er en lille diesel. BMW fremstiller, trods elektricitet og fravalg af mekanik og hydraulik, et enestående direkte og formidlende styretøj. Dertil kommer, at man mærker bilens bevægelser, dens kontakt med underlaget og dens fornemme balance, når man er vel monteret i det fine førersæde.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt BMW 116
Søg brugt BMW 118
Søg brugt BMW 120

Indtil videre har 1-serien stadig træk på baghjulene. Det ændrer sig i 2014 til forhjulstræk - så hermed fremsættes et lønligt håb om, at BMW-teknikerne formår at gøre forandringen så umærkelig som muligt.
116d har 116 hk, 21 flere end 114d, der er knap 30.000 kr. billigere. Men 116d Efficient Dynamics går længere på literen, på papiret 26,3 km/l (114d går 24,4). Med et drejningsmoment på 260 Nm fra 1.750 o/min er der altid kræfter nok .

Hvor halter den?
På bagsædet. Og adgangen dertil gennem de to sidedøre. End ikke den 5-dørs 1-serie købes for bagsædet. Halvstore børn sidder fint deromme, voksne gør også med lidt god vilje. Men helst ikke for længe. Der er grundlæggende trangt, og med kun to sidedøre, som godt nok er brede, vil det for mange størrelser være en fysisk kraftanstrengelse krybe derom. Sådan er det i flere 3-dørs biler, og således også i denne.

Er den noget for dig?
Har du 300.000 kr., banker et varmt kørehjerte i dit bryst, har du kun sjældent brug for et bagsæde, og vil du kunne køre langt på literen uden at gå synderligt på kompromis med præstationerne? I bekræftende fald er en 3-dørs BMW 116d bestemt noget for dig.

Leverer den værdi for pengene?
De kompakte modeller fra BMW, Audi, Mercedes og Volvo hører til i det såkaldte premium-segment, så de koster. Mængden af standardudstyr i BMWen er ikke prangende - der er dog klimaanlæg, sædevarme og læderrat, men man skal spæde til for varme i sidespejlene, regnsensor og automatisk nedblænding af bakspejlet (fås i en pakke til 9.900 kr.). Og for fartpilot (5.023 kr.). Metallak er heller ikke for de nærige (14.481 kr.).
Men den lille BMW-diesel leverer masser af ubetalelig køreglæde, og den går langt på literen. Så det korte svar på det afsluttende spørgsmål er: Ja.

Se også:

BMW 116d ED 3-dørs

Pris inkl. lev.: 303.180 kr.

Sikkerhed Euro NCAP-crashtest: 5 stjerner (2012)
Mål (længde/bredde/højde): 432/177/142 cm
Bagagerum: 360-1.200 liter
Køreklar vægt: 1.380 kg
Motor: R4, turbodiesel, 1.598 cm3, 16V
Effekt: 116 hk v. 4.000 o/min
Drejningsmoment: 260 Nm v. 1.750-2.500 o/min
Transmission: 6-trins man.
0-100 km/t: 10,5 sekunder
Tophastighed: 195 km/t
Forbrug/EU-norm: 26,3 km/l
CO2-udledning: 99 g/km
Årlig ejerafgift: 2.000 kr.
Garanti (mek/lak/rust): 2/3/12 år.




Mest læste



    Tests

    Nyheder




    BILEN.dk – forsiden har mere at byde på..

    find din bil
    Pris:Km:Årgang:
    1111




    SÆLG BIL PÅ DANMARKS MEST SETE BILMARKED


    Det tager 5 minutter at oprette en annonce, der ses af mere end en million købere

    Annoncen kan øjeblikkeligt ses på i alt 12 online bilmarkeder

    Din annonce er gratis, men du kan frit tilkøbe BilZonens og vore partneres marketingprodukter for at synliggøre din annonce endnu mere

    Sådan forbereder du dig

    Inden du går i gang med at oprette din annonce, så sørg for at have følgende klar:

    Bilens registreringsattest
    Kilometerstand
    Bilens servicebog og manual

    Her ser køberne din annonce

    BilZonen har Danmarks største netværk af partnere, som alle viser din annonce, uden du betaler ekstra. Partnerne har alle et bilmarked, med samme indhold som på BilZonen, og tilsammen overgår antallet af potentielle købere, i dette netværk, langt vore konkurrenters.

    BilZonens ejerkreds

    BilZonen er ejet af JP/Politikens Hus, Berlingske Media og TV2 Danmark A/S. Vi er først og fremmest en online markedsplads for køb og salg af biler, men på BilZonen kan du også læse bilnyheder og en række guides, der gør hverdagen nemmere for dig som bilejer.

    Guide til privat salg af bil

    10.000 danskere sætter hvert år deres bil til salg privat på BilZonen. Og du kan spare mange penge ved at spare ved et privat salg. Her finder du en masse gode råd til, hvordan du i praksis, både hurtigt og sikkert, sælger din bil på egen hånd.

    Læs hele guiden her